[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

01 jul 2014

Tre udøvere tager første skridt på Sport Management online

For nyligt færdiggjorde de tre første udøvere uddannelsen som Serviceøkonom gennem Study4player Online Academy. Uddannelsen er første del af Sport Management online uddannelsen. Den 5. juli er der ansøgningsfrist for det nye hold.

Mads Laudrup, Daniel Krog og Katrine Korsgaard er alle fodboldspillere. Men de har mere til fælles end det. De er nemlig også de tre første udøvere, der har gennemført Serviceøkonom-uddannelsen via Study4players Online Academy.

24-årige Katrine Korsgaard havde faktisk ikke troet, at gennemførelsen af uddannelsen var mulig for hende. 

- Jeg havde ikke troet, at det kunne lade sig gøre. Jeg troede, at det ville have været mere vanskeligt. Selvfølgelig har der været udfordringer, men forløbet har været langt bedre, end jeg havde forventet og turde håbe på, fortæller hun.

Ifølge Katrine er det især de fleksible rammer, som onlineuddannelsen er underlagt, der har gjort det muligt.

- Undervisningsforløbet har været meget fleksibelt, og UCN har været gode til at imødekomme de behov, jeg har haft. Forløbet er blevet tilpasset eventuelle forhindringer, og det har været muligt at få udskudt deadlines, når det har været nødvendigt, fortæller Skovbakken-anføreren og tilføjer:

- Underviserne har også været godt klædt på til, at vi jo ikke møder fysisk op. De har været meget fleksible i forhold til at være til rådighed, når der har været behov for det. Jeg har både kunne ringe, sende en sms eller sende en mail med spørgsmål, når behovet har været der.

At Katrine har været tilfreds med forløbet, er der ingen tvivl. Hun agter nemlig at fortsætte med Sport Management top-up uddannelsen på UCN.

- Jeg har tænkt mig at studere videre via Study4player Online Academy, og det siger jo noget om, at jeg synes, at det har fungeret.

Mens Katrine Korsgaard, Mads Laudrup og Daniel Krog altså er de tre første, der har gennemført uddannelsen via Online Academy, følger en stor flok trop til august. Her forventes yderligere 11 udøvere at færdiggøre forløbet.
 

Ansøgningsfrist 5. juli kl. 12:00

Den 5. juli kl. 12:00 er der ansøgningsfrist for det nye optag på uddannelsen. For spørgsmål omkring uddannelsen eller dine uddannelsesmuligheder generelt kan du kontakte koordinator i Study4player Online Academy, Jesper Thorup, på mail jesper.thorup@spillerforeningen.dk eller telefon 61 71 31 99.

Læs mere om Study4players onlineuddannelser her

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder