[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

01 nov 2016

Christopher Geertsen: "4player gjorde den afgørende forskel"

To afslag. Det var virkeligheden for Christopher Geertsen i jagten på en praktikplads hos hummel. I hvert fald indtil han søgte 4players hjælp. God rådgivning blev den afgørende forskel.

Christopher Geertsen er ikke i tvivl. Uden 4players hjælp havde han aldrig fået opfyldt sit ønske om en praktikplads hos hummel. 

- Før jeg tog kontakt til Mette (uddannelsesrådgiver i 4player, red.), havde jeg fået to afslag fra hummel, fortæller Christopher Geertsen, som efter andet afslag havde affundet sig med, at han måtte finde en anden praktikplads.

- Jeg havde indstillet mig på, at jeg ikke kunne komme i praktik i hummel. Jeg var begyndt at overveje nogle af 4players andre samarbejdspartnere. Jeg havde slet ikke turde håbe på, at det kunne blive hummel. Men med Mettes hjælp kom jeg alligevel derind.
 

"Det var så nemt"
Mette Schou Brix, der selv er tidligere elitesportsudøver, er en del af 4players hold af rådgivere. Sammen med Christopher Geertsen gennemgik hun de ansøgninger, som havde resulteret i afslag. Og det var altså den konstruktive kritik, der bar frugt. Ifølge Christopher Geertsen var der flere ting, han ikke havde tænkt over.

- Jeg havde for eksempel ikke tænkt over, at det kunne have betydning, hvilken type fodboldspiller jeg var. Jeg havde fokus på antal landskampe, kampe i Superligaen og 1. division, men jeg var ikke klar over, at personlighedsprofilen både på og uden for banen kunne have værdi og skulle med på et cv, forklarer han og fortsætter:

- Det er vigtigt at vise, hvad man har opnået. Fodboldbranchen adskiller sig fra andre erhverv. De resultater, vi har opnået, er blandt andet vores erfaring, og det er vigtigt at få udtrykt den erfaring over for eventuelt kommende arbejdsgivere. At få sat ord på de erfaringer, man har gjort sig. Én ting er at sige, at man har gjort sig erfaringerne, en anden ting er at dokumentere, hvad man har opnået.

Den tidligere Randers FC- og FC Fredericia-spiller, som nu spiller i Brabrand, fremhæver blandt andet hurtig feedback som en af flere fordele ved 4players rådgivning.

- Det, jeg særligt satte pris på, var, at der var hurtig feedback. Det var fantastisk. Og det fede ved 4players CV-database er, at det foregår online. Det hele var så nemt, fastslår han.
 

Over al forventning
Christopher Geertsen skal i praktik fra januar til maj, hvor han primært skal arbejde med et fodboldprojekt.

- Jeg har store forventninger, og det har de også. Jeg kan se frem til at få stort ansvar i forbindelse med et spændende projekt. Jeg skal både beskæftige mig med marketing, PR og økonomi. For mig er hummel et perfekt match, fastslår han. 

Det skyldes også, at hummel efterspørger den vindermentalitet, som Christopher Geertsen og elitesportsudøvere generelt er kendt for.

- Det er mit indtryk, at erhvervslivet efterspørger den vindermentalitet, som fodboldspillere har. Det lagde de i hvert fald vægt på hos hummel. De lagde også vægt på, at man som fodboldspiller både er god til at arbejde med sig selv og med det hold, man bliver en del af. Og at man konkurrerer med sig selv og med de andre medarbejdere om at præstere.

Af samme årsag vil han opfordre kollegaer til at tage kontakt til Spillerforeningen og 4player, hvis de skal i praktik, søge job eller anden form for relation til erhvervslivet.

- Jeg vil anbefale andre spillere at tage kontakt til Spillerforeningen. Det er en stor åbenhed, som overraskede mig. Jeg havde forventet, at jeg ville få hjælp, men jeg havde slet ikke forventet, at jeg ville få hjælp i så stort et omfang, som jeg har fået. Mette har gjort en afgørende forskel for mig. Det har været over al forventning.
 

Søger du rådgivning?
Som medlem af Spillerforeningen har du adgang til kompetent uddannelses- og karriererådgivning. Vil du høre mere om dine muligheder i forbindelse med 4players initiativer, der hjælper dig med at bygge bro til din næste karriere? Så kontakt Mette Schou Brix på 26 56 19 98 eller mette.brix@spillerforeningen.dk

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder