[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

02 jul 2013

Badmintonverdenens nummer 20 med på holdet til EM i volleyball

Der er ikke mange, der kan vinde over Hans-Kristian Vittinghus på badmintonbanen. Og nu skifter verdens nummer 20 fjerbolden ud med volleyball – i hvert fald udenfor banen. Vittinghus skal i forbindelse med sin Sport og Event Management-uddannelse online på UCN Aalborg i praktik hos organisationen bag EM i volleyball 2013.

Det er ikke lang tid siden, at Hans-Kristian Vittinghus kunne hejse badmintonketcheren triumferende i vejret i Madrid som vinder af Spanish Open. Nu skal den danske fjerekvilibrist hjælpe med at gøre EM i volleyball til den bedste sportevent på dansk grund i 2013.

"Jeg glæder mig til at føre alle de ting ud i praksis, som jeg har lært på studiet. Jeg skal blandt andet være med til at få setup'et i de forskellige arenaer til at fungere optimalt. Jeg har rejst en del rundt i verden og set mange forskellige setups, og jeg håber, at EM i volleyball kan drage nytte af mine erfaringer," siger Hans-Kristian Vittinghus.

Han får hjælp af Study4player, der giver uddannelsesrådgivning til eliteidrætsudøvere, for at få studiet, karriere og nu praktik til at gå op i en højere enhed. Kontakten mellem Vittinghus og Dansk Volleyball Forbund blev skabt gennem Job4player, der også arbejder med at sikre, at de bedste danske volleyballspillere kan kombinere sport, job og uddannelse.

"Jeg vil gerne fortsætte inden for sportens verden, når min aktive karriere slutter. Jeg tror, at denne uddannelse kan være med til at give mig en større ballast og et noget bredere perspektiv på, hvad der er muligt. Hvis man gerne vil have en fremtid indenfor sportens lidt mere administrative verden, så kan jeg helt klart anbefale hjælp fra Study4player til uddannelsen. Derudover er både lektioner og opgaver generelt set meget relevante og interessante, og uddannelse kan godt kombineres med sporten, hvis bare man sørger for at holde en god kommunikation med sin vejleder. Praktikpladsen hos EM i volleyball er en fantastisk mulighed for mig for at lære mere og jeg håber, at volleyball også kan lære noget af mig, og jeg kan være med til at gøre EM til en større succes," siger Hans-Kristian Vittinghus.

Hans-Kristian Vittinghus har allerede været tilknyttet holdet bag EM i et par måneder, hvor han med stor succes har fordoblet antallet af followers på EM's officielle twitter-profil. Han får også en stor rolle i at planlægge og håndtere de mange VIP-gæster, som kommer til både Odense, Herning, Aarhus og København under EM-slutrunden den 20.-29. september.

"Det er første gang, at jeg stifter bekendtskab med volleyball. Det er jo en relativ lille sport herhjemme, men det har været en stor oplevelse at se Danmark spille European League i Slagelse. Volleyball er en rigtig sjov og underholdende sport. Og jeg er sikker på, at EM herhjemme bliver en rigtig stor oplevelse både for dem inde på banen, men også for alle tilskuerne," siger han.

Vittinghus lægger dog ikke ketcheren på hylden, mens han er i sit praktikophold i forbindelse med EM i volleyball. Han fortsætter sin træning i Idrættens Hus i Brøndby og skal blandt andet også spille VM i Kina til august. 

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder