[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

02 nov 2015

SKAT søger nye kollegaer

I disse uger sætter vi bl.a. fokus på dine fremtidsmuligheder hos vores virksomhedspartnere. En af dem er SKAT. De søger netop nu nye kollegaer. Er det dig, de søger?

SKAT er en del af Elitesportens Karrierepartnere, som tilbyder elitesportsudøvere jobmuligheder under eller efter sportskarrieren.

Da SKAT er en stor virksomhed, har vi mulighed for at tilbyde fleksible elevforløb og kan være med til at give en idrætsudøver en uddannelse at falde tilbage på, når den sportslige karriere er slut. Samtidigt giver du som eliteidrætsudøver et indspark til SKATs mangfoldighed, hvilket vi ser som en stor fordel for hele organisationen.

Er det din profil SKAT søger?
Hos SKAT kan du blive uddannet som kontorassistent med speciale i offentlig administration. Uddannelsen er en erhvervsuddannelser, der veksler mellem skoleforløb og praktik i en eller flere af SKATs afdelinger.

Ruben Nygaard, der spiller 1. division i Skive, blev selv opmærksom på stillingen som elev hos SKAT. Derefter udarbejdede han et CV i 4players CV-database. Ruben er startet i SKAT og har fået elevstilling, der gør det muligt at kombinere uddannelse/job og fodbold.

- For mig, har valget som kontorelev i SKAT været en god løsning, da jeg har mulighed for at kombinere mine ambitioner inden for professionel fodbold og samtidig få en god uddannelse i SKAT, siger Ruben og fortsætter:

- Som professionel idrætsudøver er fleksibilitet i hverdagen vigtig, da træningstider og kampe kan ændre sig hurtigt og dette har SKAT været rigtig mødekomne med. Derfor er det nemt at tilrette sin hverdag og lave om i planerne, uden de store problemer.

Rasmus Søby, håndboldspiller fra Mors/Thy, sidder ligeledes som kontorelev i SKAT. Her fortæller han om en typisk uge for ham.

- Min hverdag starter med at jeg møder ind ved SKAT i Skive kl. 07.30 eller 08.00. Typisk kører jeg ved 13-14 tiden for at komme til træning. Jeg har en ugentlig fridag fra træning, hvor jeg har mulighed for at arbejde 8-9 timer, så jeg kan opfylde min arbejdstid.

SKAT har mere end 6000 ansatte, der er fordelt på afdelinger i det meste af Danmark. Du kan møde SKAT til Fodboldens Exitseminar - sørg for at kigge forbi deres stand til en snak om dine fremtidsmuligheder.

Kontakt
For yderligere info kontakt:
Annette Rye, HR
Mail: annette.rye@skat.dk
Tlf.: (+45) 72 37 93 64
Web: http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2177807&vId=0

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder