[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

04 maj 2017

Månedens profil: Ambitiøs teamplayer der skaber resultater

I 4player fremhæver vi månedligt en profil fra Job4players CV-database. Maj måneds profil er volleyballspiller Julie Lyskjær Pedersen.

Julie Lyskjær Pedersen
MA i Business Language and Culture fra Syddansk Universitet i 2016

- Jeg tager mange ting med mig fra sportens verden. Det er ikke alene evnen til at præstere under pres og levere resultater, som jeg trives med. For er der en ting, sporten har lært mig, så er det absolut værdien i at være en god holdspiller, både på og uden for banen.

- Det er en kvalitet, som jeg bruger i alle livets facetter. Det betyder blandt andet, at jeg er humoristisk og uformel i min tilgang til andre mennesker, men samtidig sætter en ære i at levere et godt og færdigt produkt, som jeg kan være stolt af hver gang.

Klar til at gå forrest
- Jeg er god til at tænke i kreative løsninger og prøve nye vinkler af. Derfor er det faglige samspil med mine kollegaer også meget vigtigt for mig.

- Min tilgang til mit arbejde og mine opgaver er altid meget struktureret, og jeg sørger altid for at overholde deadlines - selv i pressede perioder.

Se, hvorfor netop Julie er jeres næste jobkandidat: LÆS JULIES CV HER

- Selvom jeg er en udpræget holdspiller, gemmer jeg mig ikke i teamets trygge rammer, og det falder mig helt naturligt at gå forrest og tage teten på de projekter og udfordringer, som skal løses.

Spotter potentialet og leverer
- Min store faglige interesse ligger i kommunikationens verden, i alle dens mange forskellige discipliner. Derfor har jeg også arbejdet målrettet på at erhverve mig en god teoretisk og praktisk forståelse inden for området.

- Jeg er meget positiv af sind og er god til at se potentialet i de udfordringer, man oplever i sit arbejde. Og i et samspil med mine kolleger, formår jeg ofte at få vendt svære opgaver til givende resultater og læring, som jeg kan tage med mig.

Løfter og bliver løftet af teamet
- Jeg er meget socialt anlagt og er ofte det led, som formår at binde en gruppe sammen. Jeg omgås nemt med alle typer, både socialt, personligt og ikke mindst fagligt, da jeg har en oprigtig interesse og nysgerrighed i forhold til de faggrupper, man som kommunikatør skal forstå og ikke mindst formidle.

- Netop derfor har jeg også mod på at lære og indgå i et mangfoldigt team og virksomhed, der byder på opgaver og udfordringer på tværs af faggrupper, med kommunikation som omdrejningspunkt.

Kort om mig
Sport: Volleyball på højeste nationale plan
Meritter: Dansk Mester i 2007, 2008 og 2010. Pokalmester i 2007, 2009 og 2010.
Mig selv med tre ord: Dedikeret. Grundig. Loyal.

 

Søger du vindertyper til din virksomhed?
Bliv Elitesportens Karrierepartner og få direkte adgang til vores mange unikke og ambitiøse talenter i CV-databasen. Kontakt Mette Brix, konsulent og karriererådgiver, på mail mette.brix@spillerforeningen.dk eller telefon 26 56 19 98.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder