[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

08 mar 2013

Kun en uge til frist på kvote 2

Der er frist på kvote 2 kl. 12 den 15. marts. Det har relevans for dig, der har en mindre god studentereksamen, HF eller lignende og gerne vil i gang med en videregående uddannelse, som har et for højt gennemsnit til, at du kan blive optaget via kvote 1.

Der er sidste frist for ansøgninger på kvote 2 den 15. marts kl. 12, hvor mange uddannelser kigger mindre på karaktergennemsnit end ved ansøgninger på kvote 1 til sommer (5. juli kl. 12). Det kan især have relevans for dig, der dyrker sport på eliteplan, og som kan udnytte de specielle kompetencer, du besidder.
 
Nogle uddannelser, fx journalistuddannelserne i Odense og Århus, optager kun i kvote 2 med sidste frist 15. marts, mens andre uddannelser optager mange studerende på kvote 2 - fx idræt og sundhed på Syddansk Universitet i Odense, hvor 80 % af ansøgerne optages i kvote 2, og lægestudiet på samme universitet, hvor 50 % bliver optaget i kvote 2.

Man kan stadig komme ind på mange uddannelser med et lavt gennemsnit fra studentereksamen og HF, men især i Københavnsområdet er det blevet sværere at blive optaget med et lavt gennemsnit, fordi mange unge vil studere i København. Det er væsentligt nemmere de fleste andre steder i landet.

Husk at du fremover kun kan søge optagelse på en videregående uddannelse via det online ansøgningssystem på optagelse.dk.

 

Studér online

Med Study4player Online Academy tilbydes en række uddannelser desuden online. Det giver dig stor fleksibilitet og sikrer, at du kan få passet din uddannelse ind sammen med din sportskarriere.

Uddannelserne, der udbydes online, er: 
 
• HD erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet
• Hf enkeltfag på VUC Sønderjylland
• International handel og markedsføring på Erhvervsakademi Aarhus
• Jura på Syddansk Universitet
• Lærer på UC Syddanmark
• Sport Management på UCN, Aalborg
 
Læs mere her og se uddannelsernes online DNA her.

Ønsker du at vide mere om uddannelserne under Study4player Online Academy, kan du kontakte koordinator for onlineuddannelserne, Jesper Thorup, på telefon 61 71 31 99 eller mailjesper.thorup@spillerforeningen.dk

Hjælp og rådgivning?
Hvis du vil have hjælp og råd angående din kvote 2-ansøgning, så kontakt Study4players rådgivere på 65 50 22 72 eller mail s4p@spillerforeningen.dk.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder