[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

08 aug 2016

Er du i slutningen af karrieren eller stoppet for nyligt? Tilmeld dig Fodboldens Exitseminar 2016

4player inviterer i samarbejde med Divisionsforeningen for anden gang til Fodbolden Exitseminar - denne gang med fokus på dig som er tæt på karrierestop eller som for nyligt er stoppet. Har du tilmeldt dig?

Til Fodboldens Exitseminar 2016 går vi i dybden med færre spillere, som er tæt på karrierestop (ca. op til 2 år før) eller som er stoppet for nyligt. Vi har sat tid og ressourcer af til sammen med dig at få dig godt videre i karriere nr. 2. Er du klar til at tage kontrol over din fremtid?

Programmet afvikles som et koncentreret seminar på Vingsted hotel og konferencecenter vest for Vejle, hvor vi samles fra fredag den 2. september kl. 15:00 til lørdag den 3. september kl. 13:00. Det giver den nødvendige tid til fordybelse og dialog med ligesindede.

Seminaret byder bl.a. på interessante oplæg om, hvordan det er at slippe sporten og være "ude på den anden side", og hvordan man kan finde sin vej. Der vil være individuelle coachingsamtaler. Målet er, at hver enkelt deltager bliver klogere på sig selv og fremtiden i det lille døgns tid, vi er samlet. Nogle har netop taget hul på karriere nr. 2 - andre skal meget snart til det. Fælles for alle er behovet for at skabe en tilfredsstillende tilværelse efter sporten. Det er netop her, Fodboldens Exitseminar kan hjælpe dig til at blive forberedt og mere afklaret.

Tilmeld dig seminaret via nedenstående link. Deltagelse er gratis. Der vil være et loft for antal deltagere, og vi forbeholder os retten til at tildele pladser efter behov.

TILMELD DIG HER


Transportomkostninger vil blive refunderet mod fremvisningen af kvitteringer på bro, benzin, tog eller andre offentlige transportmidler.


Foreløbigt program for seminaret:

FREDAG (02.09.16)
15:00               Ankomst og registrering
15:30-17:10    Udfordringer ved karrierestop
17:30-18:30    Individuel coaching og gruppesessioner
18:30-19:15    Spisning    
19:15-21:00    "At finde vej i livet - hvordan vælger jeg karriere?"
21:00-22:00    Individuel coaching og gruppesessioner
22:00-24:00    Hygge og networking

LØRDAG (03.09.16)
08:00-08:30    Morgenmad
08:30-09:00    Gruppeseance, brug hinanden
08:30-11:15    Individuelle emner og valgfrie moduler efter behov
11:30-12:15    Spillerforeningens øvrige tilbud
12:15-13:00    Frokost
13:00               Afrejse

Adresse:
Vingsted hotel og konferencecenter
Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsted


Ved spørgsmål kontakt koordinater for seminaret, Jesper M. Kristensen, på mail jesper.kristensen@spillerforeningen.dk eller telefon (+45) 27 14 49 22.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder