[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

09 jan 2012

Konkurrencemenneske? - Du får konkurrence om dit fremtidige job

Flere og flere unge tager i dag en videregående uddannelse med skærpet konkurrence på jobmarkedet til følge. Men elitesportsudøvere har kompetencefordele, der kan udnyttes i kombinationen med en uddannelse.

Flere unge end nogensinde før går i gang med en videregående uddannelse for at ruste sig til den stigende konkurrence på jobmarkedet. Direktør i 4player, Rasmus N. Haagensen, fremhæver, at du som elitesportsudøver har særlige kompetencer at byde ind med i konkurrencen om de fremtidige jobs, men uddannelse vil være den afgørende konkurrenceparameter:
 
- I 4players individuelle rådgivning på klubbesøg, gennem Job4players CV-database og i vores netværksmøder i Sportsalumni.dk sætter vi fokus på at formulere de unikke kompetencer, som elitesportsudøvere besidder og skal anvende i konkurrencen om fremtidige jobs. Vi ønsker at støtte udøverne i at sælge sig selv på ord som eksempelvis "målrettet", "disciplineret", "teamplayer", "udholdende" og "en vindertype". Alle elitesportsudøvere kan sætte "billeder" på disse ord, som i langt de fleste tilfælde har højere salgsværdi end hos andre mennesker, siger Rasmus N. Haagensen.
 
- Men den gave kan ikke udnyttes, hvis der ikke også fyldes uddannelse i rygsækken. De særlige kompetencer skal gerne være noget ekstra, vi kan byde ind med. Så vi opfordrer elitesportsudøvere til at tage sig en videregående uddannelse sideløbende med sportskarrieren, hvor man ofte har meget fritid, men ikke så meget frihed. Derfor arbejder vi naturligvis også for mest mulig fleksibilitet for elitesportsudøvere i uddannelse, fortsætter han.
 
I de kommende dage modtager 56.000 unge et brev med en opfordring til at gå i gang med en uddannelse, oplyser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Brevene sendes som led i kampagnen søguddannelse.nu og understøtter regeringens målsætning om, at 60 procent af alle unge skal have en videregående uddannelse.
 
Uddannelsesminister Morten Østergaard glæder sig over, at flere er i uddannelse, og at der derfor sendes færre breve end i 2011. Han fremhæver, at Danmark har brug for højtuddannet arbejdskraft i fremtiden, og at endnu flere skal i gang med en uddannelse.
 
- En god uddannelse er det bedste fundament for beskæftigelse i fremtiden, og regeringen har en målsætning om, at flere unge får en videregående uddannelse, og at færre falder fra. Jeg vil derfor opfordre de unge til at søge flere forskellige uddannelser og være åbne for at søge i flere landsdele, så de udvider deres muligheder for hurtigt at komme i gang. Heldigvis er der flere og flere, der vælger at læse videre, men vi skal have endnu flere med på vognen. Selvom drengene har hentet ind på pigerne, halter de stadig efter, og jeg håber særligt, at drengene vil tage imod denne opfordring. Uddannelse betaler sig, og den økonomiske krise er en god anledning til at begynde på en videregående uddannelse, siger Morten Østergaard.
 
Den seneste opgørelse viser, at 47 procent af drengene forventes at få en videregående uddannelse mod 60 procent af pigerne. Det er en stigning ift. 2011, hvor tallene var henholdsvis 42 og 57 procent.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder