[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

09 jan 2013

Kofi fandt praktikplads gennem Spillerforeningens netværk

For enden af Kofi Dakinahs specialeskrivning hænger en gulerod; praktikpladsen hos Rådet for International Konfliktløsning, som den tidligere FCK- og Herfølge-spiller fandt, da han fik hjælp fra Spillerforeningen og 4player.

Efter en karriere som fodboldspiller kan det for mange være svært at finde ud af, hvad fremtiden skal indeholde. Skulle man have en idé, kan det være svært at vide, hvor og til hvem man skal henvende sig, men det kan man heldigvis få hjælp til gennem Spillerforeningen og 4player, som Kofi Dakinah har oplevet.

- Jeg er meget opmærksom på, at det, som arbejdsgiverne efterspørger, er praktisk erfaring, så hvis jeg skulle ud og have praktisk erfaring inden jeg afslutter mit studie, skulle det være nu, siger Kofi Dakinah, der i marts 2013 starter i praktik hos RIKO - Rådet for International Konfliktløsning - en praktikplads, Spillerforeningen og 4player hjalp med at finde.
 
Kofi, der til daglig spiller i 2. Division Øst-klubben Skjold Birkerød, er i gang med en kandidat i international sikkerhed og folkeret på Syddansk Universitet, som han afslutter til sommer efter sin praktikperiode. I efteråret 2012 gik han derfor på jagt efter en praktikplads.
 
- Jeg talte med Rasmus Haagensen fra 4player under Spillerforeningens repræsentantskabsmøde i oktober. Vi aftalte, at jeg skulle lave en liste over de steder, jeg gerne ville i praktik, hvorefter Rasmus sendte listen rundt til Spillerforeningens og 4players netværk, fortæller Kofi om den proces, der gik forud.
 
Få dage senere var der kontakt til RIKO.
 
- RIKO var hele tiden en klar førsteprioritet for mig. Derfor er det jo bare helt optimalt, at Spillerforeningen på den her måde kan hjælpe mig med at blive klædt på til, når jeg er færdig med min uddannelse, fortæller forsvarsspilleren med de sydafrikanske aner, som for en håndfuld år siden prøvede lykken i de engelske klubber Walsall og Kidderminster.
 
Kofi har fået arrangeret sin uddannelse sådan, at han skriver sit speciale, inden han skal i praktik. Derfor skal juleferien bruges på at sidde dybt begravet i fagbøger og specialet, som skal afleveres i slutningen af februar måned.
 
- Man kan sige, at det har givet mig en gulerod for enden af specialet, at jeg har udsigt til at komme ud og bruge min uddannelse og få praktisk erfaring. Det er jo noget, som alle gerne vil i denne tid, hvor det er så svært at få jobs, vurderer Kofi.
 
Skjold Birkerød-spilleren, der tidligere i fodboldkarrieren tørnede ud for FCK og siden Herfølge og FC Nordsjælland, er da heller ikke sen til at anbefale andre i samme situation om at tage kontakt til Spillerforeningen og 4player.
 
- Det er jo bare fedt, at de står klar til at hjælpe. Det betyder, at man kan komme et skridt videre mod en civil karriere efter fodbolden. Man ved aldrig, hvem i ens netværk, der kan hjælpe, så det er bare med at få skrevet en liste over steder, man gerne vil have foden inden for og få det sendt af sted. Nu har jeg i hvert fald gode erfaringer med at hive fat i mit netværk i Spillerforeningen, slutter Kofi Dakinah.

Foto © Anders Kjærbye / Fodboldbilleder.dk

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder