[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

10 jul 2017

To nye uddannelser i Study4player Online Academy

Drømmer du om en fremtidig karriere inden for kommunikation eller at planlægge og skabe unikke oplevelser? Så er en skræddersyet akademiuddannelse i enten Kommunikation og formidling eller Oplevelsesøkonomi på Cphbusiness lige noget for dig!

I Study4player Online Academy byder vi velkommen til Cphbusiness, der melder sig på banen med to akademiuddannelser - hhv. "Kommunikation og formidling" og "Oplevelsesøkonomi". Fælles for begge uddannelser er det, at de er skræddersyet til dig som elitesportsudøver og er:

  • Fleksible - Du tager ét fag ad gangen, afslutter det og kan holde pause i din uddannelse, hvis du får ekstra travlt i en periode.
  • Online - Du får adgang til undervisningsmaterialet online, så du kan læse i dit eget tempo og give den en skalle, når du har ekstra tid. Du møder kun enkelte gange i Lyngby.
  • Anerkendte - Cphbusiness er en statsgodskendt uddannelsesinstitution, så dine eksamener tæller i det danske uddannelsessystem, og du får ECTS hver gang, du består et fag.

Kommunikation og formidling
Med en akademiuddannelse i kommunikation og formidling får du værktøjerne til at kunne tage del i virksomhedens professionelle kommunikation, både internt og eksternt. Du kobler teori og praksis under uddannelsen og bliver i stand til at udvikle, planlægge og udføre strategiske kommunikationsopgaver.

LÆS MERE OM AKADEMIUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION OG FORMIDLING HER

Oplevelsesøkonomi
Med en akademiuddannelse i oplevelsesøkonomi får du værktøjer til at arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Du lærer at varetage opgaver, hvor du analyserer, planlægger og gennemfører løsninger, der skaber merværdi for kunden i form af udvikling, produktion og levering af oplevelser.

Du lærer også at lede og motivere andre i arbejdet med at udvikle og vedligeholde serviceniveauet i virksomheden og at brande og markedsføre virksomheden over for omverdenen.

LÆS MERE OM AKADEMIUDDANNELSEN I OPLEVELSESØKONOMI HER

 
Har du generelle spørgsmål omkring dine online uddannelsesmuligheder, kontakt da koordinator i Study4player Online Academy, Jesper Mølgaard Kristensen, på mail jesper.kristensen@spillerforeningen.dk eller telefon 27 14 49 22.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder