[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

11 sep 2012

Udnyt dit potentiale og grib chancen hos Ernst & Young!

Overfør dit vindergen fra elitesporten til erhvervslivet - Advisory Services hos Ernst & Young søger løbende folk fra elitesporten.

I Advisory Services hos Ernst & Young ser man et stort potentiale i dig som elitesportsudøver, og et godt match til virksomheden på målrettethed, disciplin, ansvarsbevidsthed og et stort vinderinstinkt. Derfor efterlyser de også flere ansøgninger fra elitesportsudøvere.

Som konsulent i Advisory Services assisterer du såvel offentlige som private virksomheder med både strategiske og operationelle projekter. Det kan være opgaver fra business case og potentialeanalyse, over effektiviseringsstrategi og konceptudvikling til implementering og gevinstrealisering - et job der også kan involvere internationale projektopgaver.

De forskelligartede potentielle arbejdsopgaver udspringer af de mange områder og teams, du kan arbejde inden for i Advisory Services, hvor du - uanset hvilket team eller teams du kommer til at indgå i - vil få en vigtig rolle og have direkte kontakt til nuværende og potentielle kunder. Der vil medfølge et stigende ansvar, hvor du gennem det første år vil fokusere på basale konsulent-egenskaber såsom analyse, præsentation og facilitering, inklusive Ernst & Youngs metodologier og værktøjer. Senere vil du forestå mindre projekter og få gradvist mere ansvar for levering og kundekontakt.

Som nævnt indledningsvist ser Ernst & Young et rigtig godt match på de egenskaber, der definerer en elitesportsudøver og er klar over, at du er vant til at skulle levere og yde dit fulde for at være nået dertil hvor du er - eller var - i sporten. Derfor tager Advisory Services gerne sportsfolk ind løbende, såfremt der også er et match på kvalifikationer. Denne karrieremulighed vil være interessant for dig der, udover en baggrund i elitesporten, er uddannet inden for økonomi, business, social sciences, teknologi eller IT.

Grib chancen og udnyt dit potentiale og dine kvalifikationer i en virksomhed, der aktivt søger kandidater fra sportens verden. En vinderkombination i erhvervslivet.

Læs mere om Advisory Services på Ernst & Youngs hjemmeside, eller tag direkte kontakt til HR Business Consultant i Ernst & Young, Malene Green-Paulsen, på mail ey.hr@dk.ey.com eller telefon 7010 8050.

Du kan desuden se flere jobmuligheder hos vores andre virksomhedspartnere i Job4player's Jobbank

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder