[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

12 okt 2017

Månedens profil: Konkurrencemindet og økonomisk profil med fokus på den enkelte

I 4player fremhæver vi månedligt en profil fra Job4players CV-database. Oktober måneds profil er fodboldspiller Sebastian Lykke Andersen

Sebastian Lykke Andersen

Finansøkonom, Dania Silkeborg, sommeren 2017

Hvad kan jeg bidrage med?
Med en økonomisk uddannelse i ryggen er jeg klar, og har tiden, til at få prøvet mine kompetencer af i praksis. Jeg har gennemført et fuldtidsstudie samtidigt med, at jeg har været ansat på fuld tid i fodbolden. 

I forbindelse med studieforløbet har jeg haft en praktikperiode hos Home i Hobro. Det bekræftede mig i, at den finansielle branche er det rigtige for mig. Nu har jeg rettet mit fokus mod forsikrings- og bankverdenen, men er åben overfor jobtyper, hvor rådgivning og kundepleje er i fokus.

Handler om at være den bedste hver dag
Efter så mange år i fodboldverdenen, som er gennemsyret af konkurrence, har jeg på egen krop lært hvad det kræver at skulle arbejde stenhårdt hver evig eneste dag for at nå fælles mål, men i den grad også egne. 

Det har altid tiltalt mig at ville være den bedste og skulle bevise overfor andre at jeg kan stå for presset og levere når det strammer til.

Teamspirit
At skulle arbejde som et team og løfte i flok er noget jeg værdsætter og jeg står altid til rådighed for mine kollegaer, hvis de ønsker rådgivning eller hjælp. Et stærkt fællesskab skaber bedre resultater og det er helt sikkert noget jeg vil videreføre fra min fodboldkarriere til min fremtidige erhvervskarriere.

Se, hvorfor netop Sebastian er jeres næste jobkandidat: Læs hans CV her

Ambitiøs
Efter jeg har færdiggjort min finansøkonom, har jeg følt mig klar til at starte en karriere ved siden af fodbolden og jeg ser frem til at skulle yde en kæmpe arbejdsindsats for min kommende arbejdsgiver. Jeg vil stræbe efter at udvikle mig hver eneste dag og tage imod nye arbejdsopgaver med åbne arme. 

Kort om mig
Sportslige præstationer: Dansk pokalvinder med Esbjerg i 2013
Oprykning til superliga med Herfølge 2009, Esbjerg i 2012, Hobro 2014, Viborg 2015 og Hobro 2017.
Mig selv med tre ord: Ærgerrig, teamspiller, dedikeret

Er Sebastian en profil for dig og din virksomhed? Se Sebastians CV HER

 

Bliv Elitesportens Karrierepartner  og få direkte adgang til vores mange unikke og ambitiøse talenter i CV-databasen. Kontakt Mette Brix, konsulent og karriererådgiver, på mail mette.brix@spillerforeningen.dk eller telefon 26 56 19 98.

Sidste nyt

13-12-2017

Søger du nye udfordringer i forsikringsbranchen efter sporten? Så kigger Tryg efter dig!

Læs mereSe flere nyheder