[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

13 okt 2010

Flere praktikpladser til landets erhvervsskoleelever

Regeringen vil skaffe knap 9000 ekstra praktikpladser i 2011 ved blandt andet at hæve praktikpladsbonussen og øge kvoterne til skolepraktik.

Foto © Stock.xchng
 
Regeringen vil fortsætte den positiv udvikling. Der skal skaffes flere praktikpladser til landets erhvervsuddannelser, og i første halvår af 2010 er det lykkedes at skaffe ca. 3400 ekstra pladser.
 
Ifølge LO-sekretær, Ejner K. Holst, er de ekstra praktikpladser nødvendige for at sikre de unge gode uddannelsesmuligheder og fremtidige jobs:
 
"Vi er meget glade for, at regeringen nu gør en seriøs indsats for at skaffe flere praktikpladser, så de unge kan få praktisk erfaring og efterfølgende gode jobs." Han fortsætter: "I øjeblikket mangler godt 8000 unge praktikplads, så det er på høje tid, at der sker noget."
 
Men det er ikke kun regeringen, som har været sløve i optrækket. Mange virksomheder har ikke levet op til deres ansvar om at levere tilstrækkelige praktikpladser. Derfor er det essentielt, at der oprettes flere kvalitative skolepraktikpladser.

LO har længe forsøgt at overbevise regeringen om, at der skal oprettes praktikpladscentre, hvor de unge kan arbejde efter regler, som findes på "rigtige" arbejdspladser. På den måde bliver de unge klædt ordentligt på, til de en dag skal ud på arbejdsmarkedet.
 
Ifølge en rapport fra LO vil der i 2020 mangle ca. 59.000 faglærte. Derfor er det essentielt, at regeringen er proaktiv og allerede nu sikrer, at de unge får oparbejdet de kompetencer og kvaliteter, som virksomhederne efterspørger.
 
En udmelding som Kresten Blæsild, uddannelsesrådgiver i Study4player, støtter op om:
"Det er vigtigt, at uddanne sig, så man er godt rustet til man skal ud på arbejdsmarkedet. Derudover er det vigtigt, at de unge har mulighed for at komme i praktik, så de kan få afprøvet de kompetencer, som de tillærer sig under uddannelsen," siger han og fortsætter:" Mange virksomheder ser meget positivt på kandidater, der har været i praktik i forbindelse med deres uddannelse, da de gennem praktikpladsen får oparbejdet praktisk erfaring."

I en tid hvor den finansielle krise præger arbejdsmarkedet, er det essentielt, at man får skabt sig en interessant profil og oparbejder de kompetencer, som kommende arbejdsgivere efterspørger. Men dette kan kun lade sig gøre, hvis der oprettes flere praktikpladser.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder