[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

15 feb 2010

Elitesport og uni

Badmintonspillere, fodboldspillere og volleyballspillere gør det. Topsportsfolk udnytter deres kampånd og sikrer fremtiden ved at holde gang i hjernecellerne.

Af Anita Sørensen, Berlingske/Urban

Golfspilleren, der efter flere års kamp må opgive drømmen om et liv på toppen. Håndboldspilleren, der som 31-årig kan se tilbage på en succesfuld karriere på topplan. Eller fodboldspilleren, der i en tackling for revet korsbåndet over og aldrig vender tilbage til tilværelsen som professionel. Når karrieren som fuldtidssportsudøver er slut, står mange med et nærmest ubrugeligt cv.
 
Stigende krav har gjort det svært at kombinere en tilværelse som eliteidrætsudøver med at tage en uddannelse. Det lagde grundstenen til ordningen for elitesportsfolk på Syddansk Universitet - Syddansk Elite.  "Folk, der kommer frem i deres sportsgren, har evnen til at sætte sig et mål. Det er jo lidt tosset, hvis de mennesker ikke får grundlaget for at konvertere det til en civil karriere, når de er færdige med deres sportskarriere," siger Jens Franck, projektleder for Syddansk Elite. 
 
Specielt studieforløb
Eliteordningen hjælper blandt andet med at lægge en individuel studieplan, hvor man søger om dispensation. "Vi prøver at tage så meget af det upfront som muligt, så vedkommende ikke pludselig får det som en ubehagelig overraskelse tre år inde i sin uddannelse. »Jamen hov, du skal være her 100 pct. af tiden i det fag« »Men det kan jeg ikke« »Nå ja, men så må du holde op"," siger Jens Franck.
 
De ekstra belastede kan få tilknyttet en buddy, der er en medstuderende, som får 500 kroner om måneden for at tage noter og sørge for plads i en god studiegruppe. Syddansk Elite startede i marts 2006. I dag har de omkring 120 studerende under vingerne. Og ifølge Jens Franck er interessen stigende.
 
Holdningen skal ændres
I samarbejde med Syddansk Universitet gik de professionelle fodboldspilleres organisation, Spillerforeningen, på banen med deres egen ordning i maj 2007 - Study4player.
 
"Nogle steder har der været - og er der stadig - en kultur, hvor man opfatter det at uddanne sig, som at gå på kompromis med sin sportskarriere," siger elitesportskoordinator Rasmus N. Haagensen, der fortæller, at der er ved at komme forståelse for, at det ikke er tilfældet. Study4player henvender sig ikke kun til fodboldspillere.  Medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen og Danske Elitesportsudøveres Forening kan også gå til Study4player for rådgivning. Det seneste skud på stammen er Nordjysk Elitesport, der har knap to år på bagen. Ordningen er startet af Aalborg Universitet og administreres af Study4player.
 
Her er knap 50 elever tilknyttet elitesportsordningen. "Tallet er støt stigende. Det vil også vokse kraftigt de kommende år i kraft af, at sportsudøverne finder ud af, at ordningen er der. De giver udtryk for, at det er noget, de har manglet," siger elitesportskoordinator Rasmus N. Haagensen.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder