[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

16 jun 2010

Hvordan vælger jeg uddannelse og uddannelsessted?

Hvad interesserer mig mest? Hvor kan jeg bedst kombinere uddannelse med min sportskarriere? Hvilken uddannelse giver mig de bedste jobmuligheder? Hvilken uddannelsesinstitution giver mig de bedste "papirer" og gode indtjeningsmuligheder?

Der kan være mange forhold at tage højde for, når man skal vælge sin uddannelse. Alle ovenstående spørgsmål kan være relevante at forholde sig til og være afgørende for, hvilken uddannelse man vælger at søge ind på.

Uddannelsesrådgiver i Stud4player, Rasmus Haagensen, er ikke i tvivl om, hvad han mener, bør være den afgørende faktor i valget af uddannelse:

"Det vigtigste er for mig at se, er, at du som kommende studerende vælger en uddannelse, som motiverer og interesserer dig fagligt, og hvor du kan se dig selv i de jobs uddannelsen retter sig imod. Der er enkelte, der får job uafhængigt af deres uddannelsesretning, men langt de fleste kommer til at arbejde med det samme faglige stof, som de terper under studierne. Og selv om konjunkturerne skifter, og kan skifte mens man studerer, så kan det godt betale sig at skele til hvilke brancher og jobtyper, der vil få brug for arbejdskraft, når man er færdiguddannet," siger Haagensen og fortsætter:

"Derudover vil Study4player altid anbefale, at man, som elitesportsudøver, forsøger at skabe den rette balance mellem uddannelse og sportskarriere, så man er sikker på at få gjort uddannelsen færdig."

Udover at man skal have motivation og interesse, kan det for nogle også være vigtigt, hvad man kommer til at tjene, når man er færdig med uddannelsen.

Her viser nye beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank, CEPOS, at kandidater fra de små universiteter tjener mest 10 år efter uddannelsesstart. Eksempelvis ligger Aalborg Universitet helt i top inden for humanistiske, naturvidenskabelige og teknisk videnskabelige uddannelser.

Det forklarer rektor, Finn Kjærsdam således:
"Vores undervisning ligger tættere på det, som erhvervslivet efterspørger. Vi har blandt andet projektarbejde i erhvervsvirksomheder, hvor de studerende løser problemer for virksomheder. Det betyder, at den viden de har, når de er færdige er mere relevant. […] Det er noget, der kan løse et konkret problem."

Også rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede erklærer sig enig i, at forskellen ligger i, hvor erhvervsorienterede uddannelserne er:
"Vi har eksempelvis gjort meget for vores humanistiske uddannelser. Vi har forsøgt at gøre dem mere erhvervsrelevante - og mindre klassiske. Det kan være svært at få job som filosof, men hvis man har en medieuddannelse kombineret med økonomi, så er muligheden nok større."

Der kan imidlertid også være andre grunde end de økonomiske at skele til, når man skal vælge, hvor man ønsker at læse. På den såkaldte THES-ranking (Time Higher Education Supplement), som er en international rangliste over universiteter, ligger Københavns Universitet eksempelvis i toppen af danske universiteter. THES-rankingen fokuserer på forskningsniveauet og forskningspublikationer i akademiske tidsskrifter, og ønsker man meget fokus på netop dette parameter, er det muligvis værd at se på de forskellige universiteters ranking.

Endelig kan et godt studiemiljø være et incitament for at vælge en bestemt udannelse. Det kan være fornuftigt at se på, hvordan de forskellige uddannelser beskriver deres sociale miljø.   


Der er deadline på ansøgninger via kvote 1 den 5. juli.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder