[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

18 apr 2018

Månedens profil: Konkurrencemindet og vedholdende økonomiprofil med relevant erhvervserfaring

I 4player fremhæver vi løbende profiler fra Job4players CV-database. April måneds profil er fodboldspiller Andreas Albech

Andreas Albech
Finansøkonom, Cphbusiness, 2013

Med en økonomisk uddannelse og erhvervserfaring i ryggen er jeg klar til et nyt skridt i min civile karriere
Jeg har gennemført et fuldtidsstudie som finansøkonom og en trainee-uddannelse i Danske Bank. Samtidigt har jeg formået at få levet drømmen som professionel fodboldspiller på højeste plan ud.

Min uddannelse som finansøkonom har givet mig egenskaber og kompetencer jeg kan bruge hos jer. God samfundsøkonomisk og privatøkonomisk forståelse samt viden om prisdannelse, udenrigshandel, erhvervsjura og statistik. 

Studiet gav mig praktisk viden om kunde- og samarbejdsrelationer, som jeg senere kunne bruge i min dagligdag som rådgiver. Min tid som bankrådgiver bekræftede mig i, hvad det er, jeg kan, og hvor mine forcer ligger.

Jeg er udadvendt, proaktiv og god til kunderelationen. Folk har det godt i mit selskab, og jeg er god til og mærke hvilken type kunde, jeg har med og gøre. Jeg formår at lukke et salg og skabe en tryg relation mellem kunden og mig imellem.

Jeg ønsker en stilling på en dynamisk arbejdsplads, hvor størstedelen af min tid går med at bruge mine sociale kompetencer. Jeg har mod på alle slags udfordringer.

Handler om at præstere hver dag 
Efter mange år i en konkurrencepræget fodboldverden har jeg på egen krop lært, hvad det kræver af stenhårdt arbejde hver dag for at nå fælles og egne mål.

Jeg har været ramt af to korsbåndsskader, og lært at arbejde med min psyke i modgang. Skaderne har lært mig, hvordan man kommer stærkere ud på den anden side, og hvad depression, angst og personlig nedtur kan gøre ved en. Derfor står jeg i dag som en stærk person med stor respekt og empati for mine medmennesker. At være en del af et elitemiljø i så mange år har lært mig at arbejde målrettet med tingene, få opgaverne løst og aldrig give op. At være detaljeorienteret omkring gode og svage sider, arbejde med dem, og langsomt men sikkert se processen i at forbedre sig give pote.

Se, hvorfor netop Andreas er jeres næste jobkandidat: Læs hans CV her

 
Holdånd

Jeg værdsætter at arbejde i team og løfte i flok, og jeg står altid til rådighed med sparring og en hjælpende hånd til mine kolleger. Samtidigt er jeg ikke bleg for selv at spørge om hjælp og trække på mine kollegers og chefers erfaringer.

Jeg kender til vigtigheden af et stærkt fællesskab, og jeg har erfaring med, hvordan det skaber bedre resultater. Det er noget, jeg vil videreføre fra min tid i fodbolden til min erhvervskarriere. 

Kort om mig
Klubbaggrund: Skive, Valur Reykjavik, Sarpsborg 08, Vendsyssel FF.

Sportslige præstationer: Pokalmester Island, pokalsølv og Tippeliga bronze Norge

Mig selv med tre ord: Vedholdende, målrettet, stærke sociale kompetencer   

 

Vil du rekruttere vindertyper fra elitesportens verden til din virksomhed?
Bliv Elitesportens Karrierepartner og få direkte adgang til vores mange unikke og ambitiøse talenter i CV-databasen. Kontakt Mette Brix, konsulent og karriererådgiver i 4player, på mette.brix@spillerforeningen.dk eller telefon 26 56 19 98.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder