[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

26 feb 2016

Ansøgningsfrist til uddannelse på kvote 2 er 15. marts 2016

Der er ansøgningsfrist for kvote 2 fredag den 15. marts 2016 kl. 12. Det har relevans for dig, hvis din studentereksamen, HF eller lignende ikke giver dig direkte adgang til den videregående uddannelse, du drømmer om.

Det er sidste frist for ansøgninger til kvote 2, hvor mange uddannelser kigger mindre på karaktergennemsnit end ved ansøgninger i kvote 1 til sommer. Det kan især have relevans for dig, der dyrker sport på eliteplan, og som kan udnytte de specielle kompetencer, du besidder. Fristen for kvote 2 ansøgninger er 15. marts 2016.

For ansøgninger på kvote 1 - dvs. hvis du opfylder adgangs- og evt. karakterkravene på den uddannelse du ønsker at søge ind på - er fristen 5. juli kl. 12:00.

Husk at du fremover kun kan søge optagelse på en videregående uddannelse via det online ansøgningssystem på www.optagelse.dk


Studér online
Med Study4player Online Academy tilbydes en række uddannelser desuden online. Det giver dig stor fleksibilitet og sikrer, at du kan få passet din uddannelse ind sammen med din sportskarriere. 

Uddannelserne, der udbydes online, er:

  • Finansøkonom på Erhvervsakademi Dania
  • HD erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet
  • Hf enkeltfag på VUC Sønderjylland
  • HF enkeltfag på VUC Storstrøm
  • International handel og markedsføring på Erhvervsakademi Aarhus
  • Jura på Syddansk Universitet
  • Kostvejleder hos At Work
  • Lærer på UC Syddanmark
  • Pædagog på UC Syddanmark
  • Massør hos At Work
  • Personlig Træner inkl. Fitnessinstruktør hos At Work
  • Sport Management på UCN, Aalborg
  • Ledelse & coaching på Copenhagen Coaching Center
  • International Master of business coaching på Copenhagen Coaching Center

Læs mere og se uddannelsernes online DNA HER

Ønsker du at vide mere om uddannelserne under Study4player Online Academy, kan du kontakte koordinator for onlineuddannelserne, Jesper Mølgaard Kristensen, på telefon 27 14 49 22 eller mail jesper.kristensen@spillerforeningen.dk

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder