[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

27 maj 2019

Vil du bruge dine kompetencer fra sporten i investeringsbranchen? proVeo søger kundechefer fra elitesportens verden!

proVeo er ny partner i 4player og retter blikket mod dig, der har stoppet eller er i gang med at stoppe din sportskarriere og derfor søger et andet job, hvor du kan bruge dine styrker fra sportens verden. Er du den fødte sælger, der elsker at snakke med nye mennesker og skabe relationer?

I Elitesportens Karrierepartnere, som drives af Job4player i samarbejde med Team Danmark, byder vi velkommen til proVeo - en virksomhed der hjælper formuende familier, individer og selskaber med at overvåge og optimere deres forvaltning:

- Vi hjælper formuende familier, individer og selskaber med at overvåge og optimere deres forvaltning, hvad angår risiko, afkast, omkostninger og overordnet kvalitet. Vi investerer altså ikke folks penge, men overvåger dem, der gør. På den måde sikrer vi, at kunden altid får mest muligt ud af deres investeringer, skriver proVeo i deres virksomhedsprofil på Job4player og fortsætter:

- Vi søger løbende flere kundechefer, da vi oplever en markant efterspørgsel efter vores uvildige rådgivning. Som kundechef kommer du til at besøge potentielle nye kunder og præsentere dem for, hvem proVeo er, og hvordan vi kan hjælpe dem med at få mere ud af deres investeringer.

Hos proVeo ser de et godt match på dig som tidligere elitesportsudøver, hvor viljen til at opnå sine mål og skabe resultater er altafgørende - såvel som lysten til at snakke med nye mennesker og skabe relationer:

- Det vigtigste er, at du får energi af at mødes med mange nye, potentielle kunder, og at du anser dig selv for at være en udadvendt og kommunikativt stærk, selvkørende person med den nødvendige "power" til at lukke salget.
 

Vil du vide mere om dine muligheder hos proVeo? Tilgå deres virksomhedspræsentation her


Har du generelle spørgsmål til dine karriere- og jobmuligheder, kontakt karriererådgiver i 4player, Thomas Hansen, på mail thomas.hansen@spillerforeningen.dk eller telefon 24 21 43 24.

Sidste nyt

27-05-2019

Vil du bruge dine kompetencer fra sporten i investeringsbranchen? proVeo søger kundechefer fra elitesportens verden!

Læs mereSe flere nyheder