[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

28 maj 2014

Study4player tager temperaturen på: Sport Management

I en række artikler tager vi temperaturen på uddannelserne under Study4player Online Academy. Hvad gør uddannelsesinstitutionerne og de studerende for at få de to verdener til at hænge sammen? Her sætter vi fokus på Sport Management fra UCN.

Studieleder på Sport Management uddannelsen på UCN, Per Justesen, udtaler:

- Vi ser hos UCN en stor værdi i at kunne hjælpe de studerende elitesportsudøvere med at skabe flere muligheder for dem selv efter den sportslige karriere. Vi forsøger at skabe fleksibilitet for den studerende, så studiet kan tilpasses deres sportslige karriere, og gør også brug af sportens ældste kliché med at tage én kamp af gangen - i vores tilfælde én opgave af gangen, og så skal vi nok komme i mål til sidst.

- Vi tilbyder de studerende et dynamisk studiemiljø hvor kommunikationen er i højsædet - interaktionen mellem den studerende og os er vigtig for at skabe den bedste mulige læringsplatform.

 

Badmintonspiller og studerende på Sport Management online uddannelsen, Kamilla Rytter Juhl, udtaler:

- Det at studere Sport Management online på UCN er for mig det helt optimale i forhold til at kombinere min professionelle badmintonkarriere med en uddannelse - uddannelsens online struktur fungerer bare rigtig godt i tråd med min karriere. Det at jeg selv kan planlægge hvornår jeg skal studere kan jeg ikke ønske bedre, og den fleksibilitet gør det muligt for mig at tage en uddannelse selvom jeg har over 100 rejsedage om året. Så længe jeg har min computer med og kan komme på nettet kan jeg studere lige så godt som hvis jeg sad hjemme i Danmark.

- Jeg synes Sport management uddannelsen er spændende fordi der fra dag 1 er fokus på sport, som selvfølgelig er min store interesse. Det er fedt at lærer om planlægning af events, noget jeg normalt kun ser fra den anden side af bordet.

- Jeg vil klart anbefale andre at kaste sig ud i denne form for uddannelse, men det kræver en stor portion selvdisciplin, da det hele tiden er op til dig selv at få lavet dine lektier

 

Fodboldspiller i Vejle Boldklub, Rasmus Grønberg Hansen, udtaler:

- Der er en meget stor fleksibilitet på uddannelsen, som gør at jeg kan tilpasse mine studier efter min sport. Denne fleksibilitet fra UCN er virkelig en uundværlig hjælp i forhold til at yde det maksimale både på og udenfor banen. Samtidig er der en hurtig og god kommunikation med underviserne hvis jeg har spørgsmål til undervisningen, afleveringer eller eksamener.  

- Jeg kan deltage live i forelæsningerne hvis det passer med min træning, og ellers ser jeg forelæsningerne når de bliver delt på vores virtuelle klasseværelse. Her er forelæsninger og underviserens noter altid tilgængelige så jeg kan se dem når det passer mig. Endvidere er det også en stor hjælp at se tidligere forelæsninger, når jeg læser op til eksamen.

- I forhold til mange andre uddannelser kan jeg læse Sports Management som et fuldtidsstudie, hvilket er muligt pga. fleksibiliteten, undervisningsformen og behjælpelige underviserer.

 

Læs mere om Sport Management og de andre online uddannelser i Study4player Online Academy

 

For spørgsmål omkring uddannelsen eller dine uddannelsesmuligheder generelt kan du kontakte koordinator i Study4player Online Academy, Jesper Thorup, på mail jesper.thorup@spillerforeningen.dk eller telefon 61713199.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder