[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

28 aug 2015

Spillerforeningen, Divisionsforeningen og 4player lancerer: Fodboldens Exitseminar

Divisionsforeningen og 4player, Spillerforeningens uddannelses- og job-, og karriererådgivning, offentliggør nu datoen for "Fodboldens Exitseminar". Det nye karriereinitiativ afvikles for første gang 17. november 2015

Den 17. november 2015 afvikler Spillerforeningens karriererådgivningsenhed 4player for første gang Fodboldens Exitseminar på Brøndby Stadion i samarbejde med Divisionsforeningen. Det er fodboldens overenskomst, som Spillerforeningen og Divisionsforeningen indgik i 2014, der er grundlaget for det nye initiativ, som giver 4player forbedrede vilkår for at levere uddannelses-, job- og karriererådgivning til fodboldspillere i Danmark.

Seminaret vil bl.a. byde på interessante oplæg om overgangen fra fodbold til civil karriere, udarbejdelse af CV/karriereplan samt diverse workshops, ligesom spillerne vil have mulighed for at møde virksomheder og uddannelsessteder fra 4players partnerkreds.

Unikt samarbejde med store muligheder
Hos 4player er der tilfredshed med, at Divisionsforeningen har været med til at sikre, at man nu kan give spillerne et endnu bedre rådgivningstilbud:

- Vi er glade for, at klubberne via Divisionsforeningen har valgt at støtte op om vores arbejde. Vi har rådgivet spillerne om fremtiden og hjulpet med at sætte uddannelsesmuligheder op siden 2007, og vi har gennem flere år barslet med tankerne om at lave et exitseminar. At det nu kan lade sig gøre, er et resultat af overenskomsten mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen, siger Rasmus Haagensen, direktør i 4player, Spillerforeningens karriererådgivningsenhed.

Også i Divisionsforeningen er der tilfredshed med samarbejdet. Claus Thomsen, direktør for Divisionsforeningen udtaler:

- 4player er værdifuldt for klubberne. Det ligger klubberne på sinde at sætte spillerne godt i vej efter fodboldkarrieren, hvorfor vi valgte at støtte netop disse aktiviteter i den nye overenskomst. Det kræver forberedelse og her leverer 4player den rigtige indsats.

Blandt spillerne er man heller ikke i tvivl om, at det nye tiltag vil have en stor positiv effekt for spillerne:

- Det er et fantastisk initiativ, som 4player, Spillerforeningen og Divisionsforeningen sammen har fået sat i søen. Der er ingen tvivl om, at det vil have stor appel blandt os spillere og en positiv effekt i forhold til vores uddannelses- og jobmulighederne, siger Jeppe Curth, fodboldspiller i Viborg FF og bestyrelsesmedlem i Spillerforeningen.

Aktive uddannelsesansvarlige sikrer mere omfattende spillerrådgivning
Som resultat af overenskomsten mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen har alle kontraktklubber udpeget en uddannelsesansvarlig i klubben, som er med til at sikre den bedst mulige kontakt mellem 4player, klubben og spillerne.

- Samarbejdet med klubbernes uddannelsesansvarlige har været en positiv oplevelse. Vi oplever opbakning til vores arbejde og interesse i spillernes fremtid efter fodbolden. Vi ser meget frem til at fortsætte dette samarbejde, som gerne skulle resultere i, at endnu flere spillere forbereder sig på tiden efter fodbolden og bliver bedre rustet til at tage ansvar uden for banen. Hvem ved, måske kan det også have en positiv effekt på banen, udtaler Rasmus Haagensen, direktør i 4player.

Claus Thomsen, direktør for Divisionsforeningen udtaler:
- Klubberne oplever først og fremmest, at 4player ved, at fodbolden står forrest. Så kigger man på mulighederne ud fra denne præmis, og det gør det effektivt. Og der er masser af muligheder, blandt andet fordi 4player arbejder for at sikre fleksibilitet i uddannelsestilbud og gøre erhvervslivet bekendt med de kompetencer der kan overføres fra elitesport til andre erhverv.

For yderligere kommentarer kontakt:
Rasmus N. Haagensen, direktør i 4player, 2226 0044
Mads Øland, direktør i Spillerforeningen, 2320 0715
Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, 2068 3055
Jeppe Curth, superligaspiller i Viborg FF og bestyrelsesmedlem i Spillerforeningen, 2262 0280

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder