[PAGE FIELD RECURSIVE]

Second career rådgivning til elitesportsudøvere

        og brobygning til erhvervslivet

"Jeg har med glæde brugt 4players rådgivere, at oprette mit CV i Job4players CV database. Jeg brugte en formiddag hos 4player, hvor vi havde en god samtale om mine fremtidsplaner og muligheder. Processen med at udfylde mit CV gav mig et overblik og en klarhed over hvad jeg kan og ikke kan. Gennem vores samtale fik jeg mod på, at starte på en masteruddannelse hos Copenhagen Coaching Center i foråret 2016." - Christian Poulsen, tidligere professionel fodboldspiller

"Jeg synes MinKarriereplan er et godt redskab til at skabe refleksion over den karriere, der venter, når fodbolden engang slutter. Jeg har selv gjort mig tanker om at dygtiggøre mig uden for banen og ser derfor stor værdi i at kunne blive yderligere afklaret ved at bruge den nye online karriereplatform." - Thomas Delaney, fodboldspiller i Werder Bremen

29 aug 2016

4player-direktør til JP: Altid åbne for nye partnere

Jyllands-Posten satte for nyligt fokus på livet sportskarrieren. I den forbindelse fortalte direktør i 4player, Rasmus Haagensen, om nogle af 4players værktøjer.

- Det kan være en svær proces, hvor der dukker mange følelser op,« siger direktør i 4player, Rasmus Haagensen, om overgangen til karriere nummer to til Jyllands-Posten. 

Netop derfor hjælper og rådgiver 4player elitesportsudøvere i den proces. Et af værktøjerne i den forbindelse er Job4players CV-database, der tæller ikke færre end 400 aktive eller pensionerede atleter, hvoraf halvdelen er jobparate. Derudover har 4player 12 virksomhedspartnere - et antal, som Rasmus Haagensen gerne ser vokse.

- Vi er jo glade for de partnere, vi har, men vi har da et håb om at få flere virksomheder med, udtaler direktøren til Jyllands-Posten.

En af de 12 partnere er FK Distribution. Siden årsskiftet har den største private distributionsforretning herhjemme med titusindvis af husstandsomdelte tilbudsaviser på den daglige to-do-liste hyret seks atleter i samarbejde med 4player.

- Da jeg hørte om konceptet, syntes jeg, at det lød spændende. I forvejen har vi jo masser af unge sportsudøvere i vores stab på 400 ansatte, så topatleternes mentalitet passer godt ind i vores forretning. Vi tror på, at sådan noget som vilje, vedholdenhed og evnen til at kommunikere med vidt forskellige mennesker er lige så vigtigt som en lang uddannelse, siger kommunikationschef Lisbeth Larsen, hvis datter er elitesvømmer, til JP.

Læs hele artiklen her

 
Vil du høre mere om mulighederne for at blive en af 4players partnere? Så kontakt Mette Schou Brix på mette.brix@spillerforeningen.dk eller 26 56 19 98.

Sidste nyt

31-10-2018

Tilmeld dig Karriereskifteseminar 2018 - afklaring i øjenhøjde!

Læs mereSe flere nyheder