Månedens profil: Stærk lederprofil med cand.merc. og erhvervserfaring

I 4player fremhæver vi løbende profiler fra elitesportens verden fra vores CV-database. Maj måneds profil er tidligere professionelle basketballspiller Claus Magaard.

Claus Magaard
Cand. Merc. i Strategi og Ledelse – http://www.sod-research.com/ fra Syddansk Universitet 2014.

Seneste ansættelsesforhold: Projektleder for Svendborg Rabbits.

– Min professionelle sportskarriere har givet mig adskillige kompetencer som har en høj vekselkurs til erhvervslivet. Jeg vil specielt fremhæve kompetencer som teamwork, at være målrettet og at kunne levere resultater af høj kvalitet under pressede situationer. Via min karriere har jeg også været vant til at løse opgaver med forskellige interessenter, hvilket har styrket min profil som en holdspiller, der ydermere altid har humøret i orden.

– De sidste 4 år af min aktive karriere var jeg holdkaptajn, som har beriget mig med skarpe kommunikationsevner. Det var nødvendigt at man struktureret kunne kommunikere ens budskab præcist videre. Desuden har det gjort, at jeg er bevidst om vigtigheden i at kunne lytte til både kollegaer og kunder i bestræbelsen for at møde deres behov. Ydermere har det at være anfører for et elitesportshold givet mig værdifulde lederevner, som gør at jeg er godt rustet til at motivere, tage ansvar og lede.

– Jeg har uddannet mig som Cand. Merc. i strategi og ledelse, hvilket har givet mig et højt fagligt niveau og analytisk mindset, der gør at jeg arbejder struktureret og har flair for det strategiske område, der kan anvendes i enhver virksomhed. De seneste 4 år har jeg desuden arbejdet som projektleder hos basketballklubben Svendborg Rabbits, hvor mine opgaver spændte bredt. Jeg anvendte især projektstyring, kommunikationsevner og IT- færdigheder til at løse dagens opgaver.

– Jeg ønsker fortsat at blive udfordret hver dag ligesom jeg gjorde det i sportens verden. Det er mit personligt drive for at løse den selvstændige eller fælles opgave, der motiverer mig. Jeg glæder mig til at udvikle mig og yderligere bevise mit værd i erhvervslivet, hvor jeg ser mine kvalifikationer matche stillinger som eks. teamleder og konsulent, men også har kompetencer til stillinger som koordinator, marketingmedarbejder, portefølje manager og lign. – og fra dag ét vil kunne bidrage med værdifuld viden og de ovennævnte styrker.

Mig selv med tre ord: Resultatorienteret, beslutningsdygtigt, forretningsforståelse 


Er Claus din næste jobkandidat? Og vil du vide mere om at rekruttere vindertyper fra elitesportens verden?
Kontakt rådgiver i 4player, Thomas Hansen, for yderligere info på mail thomas.hansen@spillerforeningen.dk eller telefon 24 21 43 24

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28