Sådan får du hjælp

Hvis du oplever mentale problemer, eller hvis du er i tvivl, så er det vigtigt, at du handler på dette hurtigst muligt, så du kan få det godt igen. Hvis du ikke selv kan overskue at handle på det, så få en pårørende til at tage over for dig og få dig videre til nogen, der kan hjælpe dig.

I 4player er vi klar til at hjælpe dig med rådgivning og videreformidling til professionel hjælp. Vi har etableret et netværk af professionelle rådgivere og behandlere, så du som medlem kan få hurtig og optimal hjælp. Du kan også altid kontakte egen læge, lægevagten eller psykiatrisk skadestue.

4players rådgiverteam
Vi anbefaler, at du i første omgang tager fat i en fra 4players rådgiverteam. Vi sidder klar til at tage en fortrolig samtale med dig. Vi kan rådgive dig, hvis du er i tvivl. Vi kan aflaste dig, hvis du har brug for hjælp, da vi nok skal sørge for, at du kommer til den rette professionelle rådgiver eller behandler hurtigst muligt. Du vil ikke skulle til egen læge først.

4players rådgiverteam har tavshedspligt og er uddannet i psykisk førstehjælp.

Du kan kontakte 4players rådgivningsteam alle hverdage i tidsrummet 08.30 – 16.00 på:

Du kan også tage direkte kontakt til en specifik rådgiver. Se 4players team

4players anonyme helpline
Ønsker du at komme i forbindelse med en autoriseret psykolog som følge af en behandlingskrævende mental problematik, uden først at skulle tage kontakt til 4players rådgiverteam, kan du benytte 4players anonyme helpline. Læs mere her

Akut Hjælp
Hvis du befinder dig i en kritisk mental tilstand, hvor du oplever alvorlige mentale problemer og/eller har selvmordstanker, bør du omgående tage kontakt til egen læge, vagtlægen, psykiatrisk skadestue eller Livslinien. Du kan benytte app’en ‘Akuthjælp’ til at finde frem til rette offentlige behandlingstilbud i din region. Download app’en på din telefon til enten iOS/iPhone eller Android

 

Hvem samarbejder vi med?

Kontakt 4player, hvis du søger rådgivning om dine muligheder for professionel hjælp og behandling. Vi samarbejder med nedenstående aktører. Du har også mulighed for at tage direkte kontakt selv – find kontaktinformationer på deres respektive hjemmeside:

4players indsats inden for mental sundhed leveres i herrefodbold via samarbejde med Divisionsforeningen (fodboldens overenskomst mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen) og i håndbold via samarbejde mellem Håndbold Spiller Foreningen, Divisionsforeningen Håndbold, Dansk Håndbold Forbund og 4player. 4players indsats inden for mental sundhed er støttet af Copenhagen Coaching Center, som udover at tilbyde coaching samarbejder med 4player om udbud af fleksible coaching-uddannelser til elitesportsudøvere.

 

Medlemsforhold og vilkår for det mentale tilbud

4players tilbud og rådgivning inden for mental sundhed er for medlemmer (aktive og tidligere) af Spillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen og DEF-sport.

Tilbud og vilkår for betalt psykologhjælp varierer for forskellige medlemsgrupper. Psykologsamtaler kan bevilliges af 4player eller vores psykologpartner, Psykologhuset Encounter, til behandlingskrævende mentale problematikker. Vilkårene gælder både ved henvisning fra 4player og ved brug af 4players mentale helpline.

  • Spillerforeningen:
    • Medlemmer af Spillerforeningen kan bevilliges 3 betalte samtaler.
    • Goldies medlemmer af Spillerforeningen (tidligere spillere) kan bevilliges én betalt samtale i op til 5 år efter karrierestop.
    • Spillere som er omfattet af Fodboldens Overenskomst, men som ikke er medlem af Spillerforeningen, kan bevilliges 1 betalt samtale.
  • Håndbold Spiller Foreningen:
    • Medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen kan bevilliges 3 betalte samtaler.
    • Master medlemmer af Håndbold Spiller Foreningen (tidligere spillere) kan bevilliges 3 betalte samtaler i op til 5 år efter karrierestop.
    • Spillere fra ligaklubber (bedste danske liga for hhv. herrer og damer), men som ikke er medlem af Håndbold Spiller Foreningen, kan som følge af samarbejdsaftalen mellem 4player, Håndbold Spiller Foreningen, Divisionsforeningen Håndbold og Dansk Håndbold Forbund bevilliges 1 betalt samtale.
  • Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF-sport):
    • Medlemmer af DEF-sport har adgang til psykologhjælp til reduceret pris men med egenbetaling. Kontakt 4player for yderligere info.

Det er også muligt at blive henvist til psykolog via egen almenpraktiserende læge, såfremt din læge vurderer, at din problematik falder inden for henvisningskriterierne. Der kan opnås offentligt tilskud til behandlingen. Der kan være ventetid.

Såfremt du måtte være omfattet af en sundhedsforsikring (uden for sporten), vil der også være mulighed for at blive henvist til psykolog. Her må du ligeledes påregne at skulle til egen læge først.

Kontakt 4player

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du blot udfylde kontaktformularen. Vi vil vende tilbage til dig snarest muligt.

Du kan også se 4players team og tage direkte kontakt til en relevant medarbejder på vores kontaktside.

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28