Serviceøkonom & Sport Management

Kombiner din passion for sport og events med en veludviklet forståelse for de forretningsmæssige mekanismer inden for sport, event- og fritidssektoren. For dig der eks. gerne vil arbejde i serviceindustrien eller ‘bag kulissen’ i sport- og/eller eventbranchen.

UCN’s online Serviceøkonom er med speciale i Sport & Event Management, hvor du får kompetencer til at arbejde med udvikling, drift, koordinering, ledelse og markedsføring af serviceydelser inden for sport & event branchen. Uddannelsen er en 2-årig AP grad (niveauet under bachelor).

Med en serviceøkonom (eller alternativt hvis du har en finans- eller markedsføringsøkonom), kan du efterfølgende søge ind på Sport Management top-up uddannelsen (1½ år, bachelorgrad), som i endnu højere grad går i dybden med sport og event-området og giver en veludviklet forståelse for de forretningsmæssige mekanismer inden for sport, event og fritidssektoren.

 

Indhold og opbygning

På uddannelserne relateres fag som metode og research, branchekendskab, marketing, jura, økonomi og management til sports- og eventsektoren. Uddannelserne fokuserer således på det oplevelsesøkonomiske område, som sports- og eventsektoren er en stor del af. Vores mål er at uddanne dig til at kunne bidrage til disse sektorers vækst og dermed også til udviklingen af oplevelsesøkonomien.

Eksempler på jobs som uddannelsen er rettet mod kunne være sportskonsulent, klubmanager, key account manager, marketingskoordinator, eventkoordinator, projekleder, sponsoransvarlig mm.

BEMÆRK: Sproget for undervisningslektionerne vil foregå på engelsk, men opgaver, projekter, vejledning og gruppearbejde vil være på dansk.

 

Adgangskrav og udvælgelseskriterier

Der er adgangsbegrænsning på både Serviceøkonomen og Sport Management top-up’en. Der er derfor ingen garanti for at få en plads selvom du måtte opfylde adgangskravene. Dette gælder på Serviceøkonomen såvel som på Sport Management top-up’en, hvorfor der heller ikke er nogen garanti for at få en plads videre på top-up’en selvom du har gennemført en Serviceøkonom på UCN.

Se adgangskrav og udvælgelseskriterier for Serviceøkonomen HER og for Sport Management top-up’en HER

 

Lektioner optages og lægges online

UCN tilbyder som det første uddannelsessted i Danmark en dansk online Sport Management uddannelse, hvor fleksibilitet og tætte relationer mellem studerende og undervisere er i højsædet. I over 10 år har UCN udbudt en international online Sport Management uddannelse med mere end 130 dimittender og nu udbydes den på dansk.
Selvom uddannelsen er 100% online, vil studerende stadig opleve fokus på at bygge relationer mellem dem og deres undervisere, blandt andet ved et stærkt fokus på megen online dialog, at være en del af en online studiegruppe, og en mentorordning, hvor hver studerende har en underviser, som følger med på sidelinjen og er klar til sparring og hjælp. Uddannelsens indhold og struktur er det samme som de studerende på campus oplever, blot leveret i et ”virtuelt klasseværelse”.

Uddannelsen er for dig, som gerne vil studere når du har tid og som finder værdi i et fleksibelt online fællesskab og uddannelsesmiljø, hvor teknologiens muligheder er rammen, fremfor klasseværelset. Men vigtigst af alt er at uddannelsen er henvendt til dig, som ser dig selv i en jobfunktion indenfor sport-, event-, og fritidsbranchen, hvad enten det for eksempel er som fremtidig medarbejder i en professionel sportsklub, koordinator i en idræts- eller eventorganisation, eller som entreprenant udbyde af et produkt indenfor sports- og oplevelsesindustrien.

Læs mere om uddannelserne på www.ucn.dk

 

For mere info og evt. ansøgning kontakt:

Jesper Thorup, rådgiver i 4player
Tlf.: 61 71 31 99
Mail: jesper.thorup@spillerforeningen.dk

Kontakt 4player

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen og så vender vi tilbage til dig snarest muligt. Du kan også se 4players team og tage direkte kontakt til en relevant medarbejder i vores kontaktsektion via knappen nedenfor.

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28