Fra fodboldspiller til selvstændig behandler

I dag er fodbolden blevet anden prioritet for Mark Leth Pedersen, mens han er i gang med at skabe sig karriere nummer to om selvstændig behandler.

I mange år var fodbolden førsteprioritet for Mark Leth Pedersen, men sådan er det ikke mere. Godt nok har fodbolden fortsat en stor rolle hos Leth Pedersen, der har 15 superligakampe og et hav af divisionskampe på CV’et, men det er uden for banen.

I dag er 31-årige Mark Leth Pedersen selvstændig behandler, og det er hans firma, der i dag får hans fulde opmærksomhed og er den klare førsteprioritet, mens legen med bolden og omklædningssnakkende bliver holdt ved lige i fodboldprojektet for tidligere professionelle fodboldspiller FC Græsrødderne.

For få år siden blev han uddannet fysiologisk massør hos AM Massageskole i Bagsværd, og det er det diplom, der fugte med, der gør, at han i dag har sit eget firma ’Leth Energi’. Uddannelsen foregik hver onsdag aften fra 17-22 over et års tid, og det mundede til sidst ud i tre eksaminer og altså et bevis på, at han nu er uddannet fysiologisk massør.

Du har et stort netværk – brug det
– Jeg fik anbefalet uddannelsen af nogle folk, jeg selv gik hos dengang, jeg var skadet. Jeg havde ikke lyst til at læse tre og et halvt år til fysioterapeut, men jeg havde alligevel en trang til at få noget på papir, siger Mark Leth Pedersen.

Ud over hans ugentlige behandlinger af ”almindelige klienter” har uddannelsen også medvirket til, at Mark Leth i dag er ansat hos 2. divisionsklubben FC Roskilde, som han selv repræsenterede som spiller i perioden 2014-2017. I Roskilde har han ansvaret for klubbens sundhedssektor.

– Det er en god måde at fastholde det fodboldliv, man har haft, og jeg ser det som en glidende overgang – det er sgu meget fedt. Du har jo et netværk som fodboldspiller, så du har måske lidt lettere ved at få kørt noget op i den branche, jeg har valgt at være i, siger han.

Få en karriere som professionel kropsbehandler
Mange elitesportsudøvere drømmer om at blive fysioterapeut, men det er svært at forene studiet med en tilværelse som fuldtidsprofessionel fodbold- eller håndboldspiller, da det ofte kræver, at den studerende møder fysisk op til de ”normale” moduler på uddannelsesstederne mellem 8-15.

Derfor har 4player og AM Massageskole et samarbejde omkring uddannelsen til Musculupat (kropsbehandler), som giver et solidt alternativ til at blive fysioterapeut.

– Jeg synes jo, det gode ved dette kursus er, at man har muligheden for at være til stede fysisk og stille spørgsmål med det samme til underviseren, hvilket gør, at man kan føle sig tryg i forløbet, fortæller Mark Leth Pedersen, der har gode erfaringer med uddannelsen.

– Med den baggrund kan det godt lade sig gøre for tidligere spillere at gå selvstændig i den her branche, fordi man netop har en indsigt og et netværk at begynde på, siger det tidligere Brøndby-talent, der har store ambitioner med uddannelsen.

– Drømmen er at få sit eget hus og så kunne lave i omegnen af fem behandlinger om dagen eller alternativt komme ind i et fuldtids setup i en superligaklub på sigt.

Få en karriere som professionel kropsbehandler
Ligesom Mark Leth Pedersen kan du som sportsudøver også vælge at gå denne vej, hvis du er nysgerrig på behandlerfaget og ønsker at arbejde professionelt med behandling af muskulære problematikker, skader og massageterapi og altså har mulighed for at bruge en aften om ugen i lokalerne i Bagsværd lidt nord for København.

Bliv Musculupat hos AM Massageskole i Bagsværd og få en karriere som professionel kropsbehandler – enten med selvstændig praksis, ved offentlige institutioner eller i sportens verden.

Læs mere om Musculupat-uddannelsens indhold HER

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28