Invitation til webinar: Paneldebat om transition med Damborg, Scheel, Bresemann og talent- og rekrutteringsekspert
4player afholder efter påske nyt webinar – denne gang omkring transitionen fra sporten og over i erhvervslivet, hvor vi har inviteret til en panelsnak med to nuværende spillere, en tidligere spiller samt en talent- og rekrutteringsekspert. Kunne du tænke dig at se med?

For elitesportsudøvere kan transitionen fra sporten over i erhvervslivet være en udfordrende øvelse.
Der er knyttet mange tanker og følelser til denne proces, og spørgsmålet; ”hvad kan jeg egentlig, når jeg ikke er elitesportsudøver?” rammer de fleste på et eller andet tidspunkt i denne proces.
I dette webinar har vi inviteret to nuværende og en tidligere udøver samt en ekspert i talentrekruttering ind til en paneldebat. Her vil de diskutere forskellige temaer i transitionen.
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan Jacob Bresemann fandt sin vej, og hvordan Jonas Damborg og Emil Scheel kan sætte de kompetencer og personlige træk i spil i erhvervslivet, som de har udviklet i sporten?
Så skal du deltage i vores webinar, hvor også talent- og rekrutteringsekspert David Sandberg Larsen giver dig konkrete råd og værktøjer til din transition.
Webinaret kredser om følgende tematikker:
- Hvordan konverterer du din læring fra sportens verden til værdi for en virksomhed?
- Hvilke personlighedstræk fra sportens verden er særdeles efterspurgte i erhvervslivet?
- Hvordan forbereder du dig bedst muligt på at matche kravene til et specifikt job?
- Hvilke industrier og jobtyper passer særligt godt til nuværende eller tidligere elitesportsfolk?
Dit udbytte ved dette webinar er bl.a.:
- Viden om hvordan du bringer dine kompetencer i spil i erhvervslivet
- Konkrete råd og værktøjer ift. at finde en retning for din kommende erhvervskarriere
- Viden om hvordan du finder dit potentiale, så du kan bringe dit talent i spil i din næste karriere
Dele af webinaret vil være interaktivt, så det giver dig mulighed for at stille spørgsmål til panelet.
Webinaret afholdes torsdag d. 8. april kl. 20.00-21.00 på Microsoft Teams.
Tilmelding til Thomas Hansen på e-mail thomas.hansen@spillerforeningen.dk eller telefon +45 24 21 43 24. Du kan også tilmelde dig direkte via tilmeldingsformularen nedenfor.
Bemærk! For at kunne deltage skal du være medlem af Spillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen eller Danske Elitesportsudøveres Forening.