Nykredit – Spar Nord
Nykredit – Spar Nord
Der er ingen tvivl om, at du som elitesportsudøver besidder nogle unikke egenskaber – lad os tage en snak om, hvordan du kan sætte dem i spil hos os.
– Thomas Pakula Kristensen, Kundechef i Nykredit Privat ®
Som kollega hos os bliver du en del af en foreningsejet arbejdsplads, hvor vi prioriterer udvikling og muligheder i en kultur præget af holdånd, ligeværd og handlekraft.
Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit, hvilket bl.a. giver os nogle særlige muligheder for at dele vores fremgang med vores kunder, fx gennem konkrete fordele, der gør det billigere at være kunde hos os.
Som kollega mærker du også vores foreningsejerskab, når vi fx giver vores medarbejderløfte og lover udvikling og muligheder til dig, der vil og kan. Du vil også opleve, at din leder er ambitiøs – ikke mindst på dine vegne – og er trænet i at støtte din udvikling og guide dig videre, når du er klar til næste skridt i din karriere. Selvfølgelig i Nykredit-koncernen.
På tværs af Nykredit og Spar Nord får du cirka 5.500 nye kolleger, der sammen skaber vores foreningsejede arbejdsplads. Det gør vi med en kultur, der er præget af holdånd, ligeværd og handlekraft. Og med målet om at give vores kunder markedets bedste oplevelser.
Nykredit Direkte ® søger løbende kundekonsulenter til Kundeservice & Salg. Jobbet hos os er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil have et fleksibelt job sideløbende med sporten og samtidig få en fod indenfor i en af Danmarks førende finanskoncerner.
I Kundeservice & Salg er vores primære fokus at servicere Nykredit og Spar Nords kunder, når de ringer eller skriver til os vedrørende deres daglige økonomi. Vi stræber efter at give kunderne en god oplevelse, hver gang de kontakter os. Vi sørger for at holde vores kunder opdateret om nye produkter og at sælge produkter ved bl.a. at lave henvisninger til vores rådgivere rundt omkring i landet.
Din arbejdsdag består af at betjene kundehenvendelser vedrørende bank, realkredit, pension og investering, så du kommer til at få et bredt indblik i mange finansielle produkter.
Interesseret?
For yderligere oplysninger eller ved interesse kontakt:
København: Michala Hviid Runchel mhru@nykredit.dk
Aarhus: Thomas Pakula Kristensen thkr@nykredit.dk eller Camilla Rosenlund Haferbier crha@nykredit.dk
Se alle ledige stillinger, og læs mere om dine job- og karrieremuligheder hos Nykredit Koncernen på https://www.nykredit.com/karriere/
Indholdet på denne præsentationsside er leveret af Nykredit – Spar Nord, der er ansvarlige for indholdets rigtighed.