POWER
POWER
– en arbejdsplads, der matcher konkurrencementaliteten
POWER er en af Danmarks største omnichannel-virksomheder inden for forbrugerelektronik og hårde hvidevarer, med over 30 butikker fordelt over hele landet, fra Aalborg og Frederikshavn i nord til Sønderborg og Esbjerg i syd, samt en stærk webshop på power.dk, hvor butik og online spiller sammen. Vi sælger alt fra TV og lyd til computere, gaming, køkkenmaskiner og tilbehør, og vi er kendt for at tilbyde gode priser med et højt serviceniveau i øjenhøjde med kunden.
Bag disken og på lageret er vi et hold af mennesker, der brænder for at hjælpe kunderne med at finde den rigtige løsning, og som ikke er bange for at tage fat, når der er travlt.
Hvorfor elitesport?
Vi har stor respekt for det, der skal til for at præstere på højeste niveau: disciplin, vilje til at blive bedre hver dag, og evnen til at holde hovedet koldt, når det gælder. Det er præcis de samme egenskaber, vi sætter pris på hos vores medarbejdere. Derfor giver det god mening for os at åbne dørene for elitesportsudøvere, der har brug for et job ved siden af eller efter karrieren.
Vi ved godt, at overgangen fra sport til arbejdsliv ikke altid er lige til, og vi vil gerne være en arbejdsplads, hvor man kan kombinere de to uden at skulle vælge det ene fra.
Hvad tilbyder vi?
Vores salgsmiljø kan være meget konkurrencepræget, med højt tempo og højt gear, hvor man måler sig på salgstal og performance dag for dag. Det matcher godt den konkurrencementalitet, mange elitesportsudøvere allerede har med sig.
Foretrækker man noget andet, har vi også stillinger på lager og i service, hvor man ikke sidder stille, men er i bevægelse og bruger kroppen gennem hele arbejdsdagen.
Der er både korte og længerevarende muligheder, alt efter hvad der passer til den enkeltes situation. For de rigtige profiler er der gode muligheder for at udvikle sig videre i organisationen, både mens sportskarrieren står på, og bagefter.
Vi tilbyder både fuldtids- og deltidsstillinger og lægger vægt på at finde en løsning, der kan hænge sammen med træning og konkurrencer.
Mulighedernes arbejdsplads
Hos POWER kalder vi det “mulighedernes arbejdsplads”. Det betyder, at vi skal kunne give dig mulighed for at udvikle dig på en måde, der matcher dine ambitioner, samtidig med at det understøtter POWERs behov for at præstere bedst i branchen.
Vi ansætter mennesker, der ønsker at udvikle sig og blive bedre hver dag, og vi ser efter vilje og mod frem for erfaring på CV’et. Størstedelen af vores ledere er da også rekrutteret internt: 80% af vores varehuschefer kommer fra en stilling som salgsleder, og de fleste medarbejdere på hovedkontoret er startet i butikken.
Som vi siger internt: “Ansæt dem som ønsker at udvikle sig, så udvikler virksomheden sig.”
Hvor i landet?
Med over 30 butikker fordelt i hele Danmark, i Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstadsområdet, har vi typisk muligheder tæt på, uanset hvor i landet man er baseret.
Hvem leder vi efter?
Vi lægger vægt på gåpåmod, ordentlighed og lyst til at yde en god service. Faglig erfaring er en fordel, men langt fra et krav. Vi vil gerne møde folk, der kan lide at have travlt, som trives i et team, og som er villige til at lægge en indsats, når det er nødvendigt.
Kontakt
Se aktuelt ledige stillinger hos POWER HER
Ved spørgsmål kan du kontakte Adam Rud Tahi ved POWER på mail adam.tahi@power.dk