STARK

Er du motiveret, ansvarsbevidst – og har lyst til at lære og udvikle sig hos Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer?

Vi søger både fuldtids- og deltidsmedarbejdere i hele landet. Er det dig vi mangler?

STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer. Vi leverer til professionelt byggeri og vi står bag vores kunder med professionel rådgivning, stærkt sortiment, effektiv logistik og løsninger, der understøtter klimavenligt byggeri. STARK beskæftiger ca. 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med knap 20.000 medarbejdere og mere en 1.000 forretninger i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig, er den førende leverandør af byggematerialer i Europa.

 

Hvordan er du et godt match?

Vi kigger mod sportens verden fordi mange elitesportsudøvere besidder kompetencer, som matcher de værdier og den adfærd, vi gerne vil se hos vores medarbejdere. Sporten udvikler blandt andet disciplin, målrettethed, samarbejdsevner, ansvarlighed og evnen til at præstere over tid – også når kravene er høje. Samtidig er sportsudøvere ofte vant til kontinuerlig læring, feedback og personlig udvikling, hvilket passer godt til vores kultur og de udviklingsmuligheder, vi tilbyder i STARK. Derfor ser vi et stærkt match mellem sportens verden og de kompetencer, der skaber succes hos os.

 

Hvilke muligheder er der hos STARK?

Vi er en landsdækkende virksomhed og søger kandidater i hele landet. Vi tilbyder primært stillinger indenfor salg og logistik. Det kan være som trainee, men også ordinære stillinger som salgsrådgiver og lignende. I Aarhusområdet søger vi også løbende kandidater til stillinger på vores hovedkontor indenfor alt fra finans, HR, indkøb, IT, marketing, etc.

Vi søger både fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Vores traineeprogrammer er fx sædvanligvis tilrettelagt som fuldtidsstillinger over 2 år, men vi kan tilpasse med et lavere timeantal og tilsvarende forlænge uddannelsestiden.

 

Hvad bringer du?

Vi søger først og fremmest mennesker med den rette indstilling. Kandidaterne skal være motiverede, ansvarsbevidste og have lyst til at lære og udvikle sig. Fra sportens verden møder vi ofte personer med stærke kompetencer inden for disciplin, målrettethed, samarbejde og vedholdenhed – egenskaber, som også er værdifulde i STARK. Derudover vægter vi en positiv tilgang, stærke samarbejdsevner og lysten til at skabe gode resultater sammen med kolleger og kunder.

 

Vil du vide mere?

Se alle ledige stillinger, og læs mere om dine job- og karrieremuligheder hos STARK på: https://www.stark.dk/job-i-stark

For yderligere oplysninger eller ved interesse kontakt:

 

Indholdet på denne præsentationsside er leveret af STARK, der er ansvarlige for indholdets rigtighed.

Kontakt 4player

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du blot udfylde kontaktformularen. Vi vil vende tilbage til dig snarest muligt.

Du kan også se 4players team og tage direkte kontakt til en relevant medarbejder på vores kontaktside.

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28