Mads Bech Sørensen om udlandsskifte, ensomhed og succes

Da Mads Bech Sørensen som 18-årig skiftede til Brentford FC, kom han flyvende fra start. Men efter nogle måneder ramte hjemveen og ensomheden ham. Med tiden overvandt han begge dele. I den her udsendelse fortæller Premier League-spilleren hvordan.

Af Michael Hehr

Det gik stærkt, da Mads Bech Sørensen i sommeren ’17 skiftede fra AC Horsens til Brentford FC. Fredag hørte han første gang om seriøs interesse. Den følgende mandag skrev den dengang 18-årige knægt under på en fireårig kontrakt i London.

– Det var underligt, for jeg var jo egentlig forberedt på, at det skete, men når du så først sidder i det, går det så stærkt, at man ikke når for alvor at tænke sig om, og så lige pludselig sidder du bare på et eller andet kontor med et stykke papir foran dig, fortæller nu 22-årige Mads Bech Sørensen i Spillerforeningens podcast, ’Spiller til Spiller’.

– Så har du skrevet under, og så tænker du; »nå, nu er det altså væk fra trygge Danmark og ud i det store udland«, tilføjer han.

Efter at have underskrevet kontrakten med danskerklubben skulle Mads Bech Sørensen blive de følgende dage i London, inden han havde små 48 timer til at flyve retur, pakke sine ting og sige farvel til familie, venner og holdkammerater i Danmark.

– Det var en underlig fornemmelse at tage ud i lufthavnen lørdag aften, fordi der slog det mig; »jeg aner ikke, hvornår jeg kommer til Danmark igen. Nu starter der bare et nyt kapitel, og jeg ved ikke, hvornår jeg ser familie og venner (igen, red.)«.

 

Ensomheden kom snigende efter flyvende start
De første to-tre måneder erstattede den ene store oplevelse den anden for Mads Bech Sørensen, der både fløj rundt i Europa med Brentfords b-hold, ligesom han var afsted med U19-landsholdet.

– Man nåede ikke rigtig at tænke over den der hverdag. Det hele kørte bare. Man var nærmest ude at flyve en gang i ugen. Så der var fuld fart over feltet, husker Premier League-spilleren.

Men i midten af november var det som om, at virkeligheden indhentede ham.

– Det her er min nye hverdag. Hvad er det egentlig, jeg laver herovre? Jeg er flyttet hjemmefra, men jeg har egentlig ikke rigtig forberedt mig på det. Det var lidt specielt at stoppe op og sige; »nå, hvad gør jeg nu her?«

Han oplevede, at dagene blev både kortere og længere på samme tid. Kortere, fordi dagens program hurtigere var overstået. Længere, fordi den unge udlandsdansker nu havde mere tid at udfylde på egen hånd.

For hjemme i Danmark var han vant til at have en presset hverdag, hvor han skulle passe fodbold, skole og sit sociale netværk, der havde grene uden for fodboldverdenen. Men i London havde han bare sin fodbold og sine holdkammerater.

– Der manglede ligesom noget kød på hverdagen, fortæller Mads Bech Sørensen, der på det tidspunkt følte, at han kun havde én rigtig god ven i holdkammeraten Nikolaj Kirk.

– De andre holdkammerater snakkede jeg fint med, men jeg så dem ikke rigtigt uden for anlægget. Der var en anden dansker, Lukas Talbro, som vi også begyndte at snakke med, men vi var meget bare os tre. Normalt har man lige et par venner i én gruppe, og du har nogle venner i en anden gruppe, og så har du noget familie… jeg følte mig meget isoleret med de to.

»Et kæmpe slag i hovedet«
I december slog hjemveen for alvor igennem. Derfor så den unge dansker frem til en juleferie hos familien i Danmark. Men mens hjemveen tog til, rykkede han også tættere og tættere på førsteholdet, der var ramt af skader.

– På b-holdet havde vi en uges ferie fra den 23. (december, red.) til den 1. (januar, red.). Det havde jeg godt nok glædet mig til, for jeg ville gerne hjem og se familien. Men jeg var også begyndt at træne lidt med førsteholdet, og jeg havde været med på bænken et par gange.

Førsteholdet skulle spille den 22. december, og fordi en anden spiller blev skadet skadet, fik Mads Bech Sørensen at vide, at han alligevel ikke kunne flyve hjem den 23. december som planlagt.

– Det var godt nok et kæmpe slag i hovedet. Det var sindssygt fedt at være med førsteholdet, men samtidig sad jeg med den der fornemmelse; »jeg har bare brug for at komme hjem, se min familie og koble fra.« Det ramte mig helt vildt hårdt.

Modstandskraft er altafgørende
I udsendelsen fortæller Mads Bech Sørensen, hvordan han håndterede de tanker og den modstand, han kæmpede med.

Når han i dag, hvor han senest tog del i 2-0 sejren over Arsenal i Premier League, tænker tilbage på den svære start, minder tiden ham om, hvor vigtig den mentale del af fodbold er.

– Det gælder selvfølgelig om at kunne stå imod i de hårde perioder. Der skal du være klar på, at alt kan ramme dig, og du skal prøve at se, hvor nemt du kan komme videre. Så det er vigtigt at have modstandskraft.

– Hvis du er inde i en dårlig periode, og du ikke kan komme ud af den, så kører de dårlige tanker i ring. Og hvis de bliver ved med det, går det også udover dit spil på banen. Så jo hurtigere du kan komme væk fra de negative tanker og komme et positivt sted hen, jo bedre er det, uddyber han.

– Ens liv uden for banen hænger sammen med ens liv på banen. Der skal ligesom være balance i det. Og hvis du har det godt uden for banen, og du har nogle interesser, så spiller du også bedre på banen, fordi så er du mere afslappet, og du føler dig mere fri. Det er helt klart min største læring, understreger Mads Bech Sørensen.

Hør ham sætte ord på rejsen i den her udgave af ’Spiller til Spiller’, hvor du også kan høre:
– Hvordan Bjelland hjalp ham ind på førsteholdet
– Hvordan søvncoachen Anna West spillede en nøglerolle i hans mentale kamp
– Hvorfor han har genoptaget studierne sideløbende med Premier League-karrieren
– Og om forventningerne til sæsonen

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28