Ny aftale sikrer yderligere 4player indsatser i håndbold

Hovedaktørerne i dansk elitehåndbold og 4player er gået sammen om at ruste elitespillere til livet som både topspiller og efter håndboldkarrieren.

I 4player er vi glade og stolte over, at hovedaktørerne i dansk elitehåndbold (Divisionsforeningen, Dansk Håndbold Forbund og Håndbold Spiller Foreningen) har indgået en aftale der sikrer yderligere 4player indsatser og hjælp til elitehåndboldspillere!

I et udsnit fra Håndbold Spiller Foreningen fremgår det:

Håndbold på eliteplan kræver fuld fokus, disciplin og uendeligt mange timer i hallen. For nogle spillere bliver de mange timer en udfordring i forhold til uddannelse. Andre støder på mentale udfordringer, og så er der dem, hvis karriere er ved at være forbi – og hvad skal der så ske?

Uanset hvor elitespillerne befinder sig i håndboldkarrieren, så skal trivslen forbedres, flere skal i uddannelse, og de skal lande sikkert på begge ben, når karrieren er forbi. Det er i hvert fald ambitionen i en ny aftale, der er indgået mellem Divisionsforeningen, Håndbold Spiller Foreningen, Dansk Håndbold Forbund og selskabet 4player, der er forankret i Håndbold Spiller Foreningen, og som har specialiseret sig i at hjælpe spillerne med mental sundhed, uddannelse, personlig udvikling, job og karriere-rådgivning.

Læs hele artiklen omkring det nye samarbejde HER

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28