Sportens Karrieredag 2021

Vil du blive mere afklaret omkring hvad der skal ske efter sporten? Blive klogere på dine job- og uddannelsesmuligheder, opnå indsigt i iværksætteri og få input til hvordan du kan overføre dine kompetencer fra sportens verden?

4player inviterer til Sportens Karrieredag 2021!

4player inviterer i samarbejde med Divisionsforeningen til Sportens Karrieredag 2021 d. 30. november fra kl. 14:00-17:30 på CERES Arena i Aarhus. Arrangementet er for alle medlemmer af de danske udøverforeninger (Spillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen og DEF). Du finder grøn tilmeldingsformular nederst på denne side.

Temaet for Sportens Karrieredag er forberedelsen til karriere nr. 2 samt at videreføre succesen fra banen til karrieren udenfor. Programmet for dagen byder på interessante oplæg og workshops, hvor du ved deltagelse kan;

  • Blive mere afklaret på din personlige situation ift. karriereforberedelse og -planlægning
  • Blive klogere på job- og uddannelsesmuligheder og kickstarte din dual career
  • Opnå indsigt i iværksætteri og virksomhedsopstart fra kompetente erhvervsfolk
  • Få input til, hvordan du kan overføre dine kompetencer fra sporten til karriere nr. 2
  • Netværke og sparre med nuværende og tidligere aktive kollegaer fra sporten

 

Program

14:00 – 14:10  Kickoff og intro v/ 4player
14:10 – 15:00  Oplæg om karriereforberedelse og overgangen til karriere nr. 2 v/ Johan
l                       Absalonsen og Tobias Thomsen
15:00– 15:20  Pause
15:20 – 15:25  Preptalk
15:25 – 16:45  Workshops (uddannelse, job, iværksætteri og 4player)
16:45 – 17:00  Pause
17:00 – 17:25  Iværksætteroplæg v/ Jeppe Svenningsen, Re-Sport
17:25 – 17:30  Afrunding og spørgsmål (mulighed for at booke samtale)
17:30               Slutfløjt – tak for i dag og kom godt hjem

* 4player vil sørge for forplejning i form af sandwich og vand til alle deltagere undervejs.

På dagen kan du sparre med personer fra følgende onlineuddannelser; Handelsskole, Finansøkonom, Handelsøkonom, Serviceøkonom, Sport Management, Lærer, HF og VUC, og Ledelse, Business Coaching, Coaching og ledelse, samt følgende virksomheder; Politiet, Oure Skolerne, og Nykredit.

Desuden kan du sparre om iværksætteri med folk fra Kromann Reumert, samt sætte ind på din karriereafklaring og -forberedelse med 4players rådgivere.

 

Meld dig til to workshops

I forbindelse med workshopseancen skal du melde dig til én workshop for hver af de to halvlege ud fra de i alt fire forskellige workshopmuligheder, der er beskrevet herunder.
Du noterer dit workshopvalg ifm. tilmeldingsformularen nederst.

1 Uddannelse: Hør om dine uddannelsesmuligheder igennem 4player, og mød og få sparring fra den eller de uddannelser, som du finder interessant (Finansøkonom, Handelsøkonom, Serviceøkonom, Sport Management, Lærer, HF og VUC, og Ledelse, Business Coaching, Coaching og ledelse)

2 Job: Hør om dine jobmuligheder igennem 4player, og mød og få sparring fra den eller de virksomhed(er), som du finder interessant (Politi, Nykredit, Oure Skolerne)

3 Iværksætteri: Bliv klogere på iværksætteri og modtag konkret rådgivning om virksomhedsopstart igennem erhvervsrådgiver fra Kromann Reumert.

4 4player: Bliv afklaret på din karrieresituation og -muligheder igennem vejledning og sparring fra 4players rådgivere.

 

Sted og tilmelding

Arrangementet finder sted på CERES Arena i Aarhus (Stadion Allé 70, 8000 Aarhus).

For tilmelding kan du blot udfylde tilmeldingsformularen nedenfor, eller skrive mail direkte til morten.koch@spillerforeningen.dk

Vi ser frem til en forhåbentligt udbytterig dag for alle parter – vel mødt!

TILMELDING

For tilmelding til Sportens Karrieredag 2021 udfylder du blot denne blanket og i beskedfeltet noterer du, at du ønsker at tilmelde dig Sportens Karrieredag.

OBS! Husk også at notere hvilke to af de fire workshops (uddannelse, job, iværksætteri og 4player) du ønsker at deltage i.

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28