HF / HF enkeltfag (Randers HF & VUC)

Randers HF & VUC tilbyder skræddersyede undervisningstilbud til dig, der vil kombinere din uddannelse med din elitesport.

På Randers HF & VUC kan du tage en hel HF, der giver dig en gymnasial uddannelse og adgang til stort set alle videregående uddannelser. HF åbner døre.

Vi tilbyder fleksible løsninger, hvor du følger HF som enkeltfag på enten hold eller via fjernundervisning, hvor du får:

  • et individuelt tilpasset forløb
  • en fleksibel studieform, du kan tilpasse til din sport
  • optimale betingelser for at gennemføre en gymnasial uddannelse sammen med din elitesport

Følger du holdundervisning i dagtimerne bliver dit skema tilrettelagt, så du kan passe morgentræning tirsdag og torsdag.

 

Studiets opbygning

Du kan selv sammensætte en hel HF ved at følge op til fem fag samtidig via fjernundervisning eller på holdundervisning.

Hvert fag er inddelt i 6-8 moduler. Fagene er nøje beskrevet i de forskellige moduler, så du ved, hvad faget omfatter, hvilket materiale du skal arbejde med, og hvilke skriftlige og mundtlige opgaver du skal aflevere.

Se en oversigt over de fag, der udbydes som fjernundervisning her

Fjernundervisning giver stor frihed og underviseren tilrettelægger fagets indhold og materiale, så du kan arbejde på egen hånd. Al undervisning foregår elektronisk og hvert fag er oprettet på en digital platform, hvor al kommunikation foregår.

Du kan desuden deltage i to seminarer på Randers HF & VUC af et par timers varighed – et startseminar og et eksamensseminar, og du har mulighed for løbende kontakt og faglig vejledning hos din underviser.

Du kan begynde på et fag i august eller januar. I de fleste tilfælde kan du vælge mellem hel- eller halvårstilrettelæggelse. Du har også mulighed for at starte på et forløb i løbet af studieåret.

 

Krav til udstyr

Du skal have adgang til computer og internet, og du skal være fortrolig med at arbejde elektronisk.

Flere fag har desuden mundtlige afleveringer, og derfor skal du have mulighed for at optage lyd via en mikrofon på din computer eller andet udstyr.

Vi sørger for at du får den nødvendige software.

 

Pris på deltagelse på enkeltfag

Hvert fag koster 550 kr. Enkelte valgfag koster 1.400 kr.

Se alle priser her

Hvis du tager en hel HF, kan du få pengene tilbage for de fag, der står på dit eksamensbevis.

 

Optagelseskrav

Vi foretager altid en individuel vurdering, men de generelle optagelseskrav til HF-enkeltfag er, at du enten har:

  • afsluttet folkeskolens 10. klasse med tilfredsstillende resultat
  • afsluttet dansk, engelsk og matematik på D-niveau (AVU) med tilfredsstillende resultat

eller har:

  • afsluttet folkeskolens 9. klasse med et godt resultat og har yderligere uddannelse

 

Yderlige info og tilmelding

For yderligere info kontakt rådgiver i 4player, Anders Egholm, på:

For tilmelding og snak om fagkombination kontakt Randers HF og VUC:

Henrik Nygaard, studievejleder
Mail: ny@randershfvuc.dk
Tlf: 25 22 39 95

Tlf. træffetid torsdag formiddag. Øvrige dage kan der ligeledes forsøges opkald, gerne efterfulgt af SMS, hvis opkaldet ikke bliver besvaret.

 

Indholdet på denne præsentationsside er leveret af uddannelsesstedet, der er ansvarlige for indholdets rigtighed.

Kontakt 4player

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Udfyld kontaktformularen og så vender vi tilbage til dig snarest muligt. Du kan også se 4players team og tage direkte kontakt til en relevant medarbejder i vores kontaktsektion via knappen nedenfor.

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28