Ejner Hessel A/S

Har du lyst til at prøve kræfter med en branche i rivende udvikling og samtidig blive en del af en familieejet virksomhed i vækst? Hos Ejner Hessel A/S søger vi løbende nye kolleger, der har mod og lyst til at blive en del af en af Danmarks største bilforhandlere, hvor læringskurven er stejl og mulighederne mange. Skal du med på holdet?

Om Ejner Hessel A/S

Ejner Hessel A/S er familieejet, og er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968 i Herning, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 27 afdelinger, heraf 16 i Jylland og 11 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark.

Hos Hessel beskæftiger vi over 1.500 medarbejdere inden for salg, værksted, lager og administration. Fælles for os alle er, at vi arbejder efter princippet: ”Et ord er et ord”. Du vil opleve, at vi hos Hessel arbejder med frihed under eget ansvar. Dette er ikke kun en floskel, for du vil nemlig fra start opleve at få et stort ansvar og en høj grad af selvstændighed med dine egne projekter og ansvarsområder.

 

Uddanner til fremtiden

Bilbranchen er i rivende udvikling og den åbner heldigvis op for mange forskellige uddannelser og jobtyper! Vi har de tekniske uddannelser, der kan give job i branchen, f.eks. mekanikere, pladesmede, autoteknologer og it-elever. Derudover har vi biløkonomer, salgstrainees, kontorelever samt reservedels- og eftermarkedselever. Vi uddanner med stolthed og har gjort det i mange år – altid med målet om at skabe egne medarbejdere og uddanne den arbejdskraft, vi skal bruge i fremtiden. Hos Ejner Hessel A/S tilbyder vi vores medarbejdere videre- og efteruddannelse, så vi altid har de bedste i branchen. Det er derfor ikke en blind vej, man bevæger sig ud på, når man starter hos os, for der er rig mulighed for at udvikle sig både personligt og fagligt.

 

Hvad søger vi hos dig?

  • Du er initiativrig, selvstændig og har masser af gå-på-mod.
  • Du er en udpræget teamplayer og trives med at løfte i flok.
  • Du er struktureret og kan have mange bolde i luften.
  • Du er serviceminded, kundeorienteret og klar på at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er kendt for.
  • Endeligt er du udadvendt, empatisk og bidrager til et kollegialt arbejdsmiljø.

Er du vores nye kollega? Se vores ledige stillinger HER

Du er naturligvis altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning via vores jobhjemmeside. Her kan du også tilmelde dig vores jobagent – så får du besked, hvis der dukker relevante stillinger op.

 

Kontaktoplysninger

Har du lyst til at høre mere om Ejner Hessel A/S som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte vores HR-koordinator Emma Baltzer på mail e.baltzer@hessel.dk eller telefonnummer 3034 9380.

 

Indholdet på denne præsentationsside er leveret af Ejner Hessel, der er ansvarlige for indholdets rigtighed.

Kontakt 4player

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du blot udfylde kontaktformularen. Vi vil vende tilbage til dig snarest muligt.

Du kan også se 4players team og tage direkte kontakt til en relevant medarbejder på vores kontaktside.

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28