Skolerne i Oure

Skolerne i Oure er en selvejende institution, som består af Oure Efterskole, Oure Kostgymnasium og Oure Højskole. Skolerne tilsammen udgør i dag Danmarks største kostskolemiljø med mere end 1.000 elever og 250 ansatte.

Vi leder løbende efter trænere og undervisere, der kan være med til at udvikle og styrke eleverne på Oure Fodbold Akademi og Oure Håndbold Akademi. Hvis du har lyst til at arbejde med unge mennesker, der brænder for deres sport, er du muligvis vores nye kollega på Skolerne i Oure.

Elitesport og Oure går hånd i hånd

Skolerne I Oure ser et godt match i at kunne rekruttere nuværende og tidligere elitesportsudøvere til en stilling som enten træner eller underviser. Alle stillinger på Skolerne i Oure er ensbetydende med, at du får en tæt kontakt og relation til unge mennesker i alderen 15-20 år, som selv har sporten som omdrejningspunkt i deres liv og dermed også for deres gang på skolen.

Som ung sportsudøver er der mange valg og beslutninger, der skal træffes både på og udenfor banen, og i den henseende kan dialogen og erfaringen fra en tidligere elitesportsudøver være et godt supplement til den unges dannelse – både som menneske og ikke mindst som sportsudøver. Samtidig ser vi også et godt match ved, at elitesportsudøveren er vant til at færdes i et miljø, hvor sporten fylder meget, som det bl.a. gør sig gældende med de fysiske rammer og snakken blandt kollegerne på Oures tre skoler.

De specifikke krav til en stilling på Skolerne i Oure varierer alt efter hvad du søger. Dog vil en pædagogisk uddannelse altid være et plus (f.eks. skolelærer eller pædagog), men træneruddannelser indenfor forbunds-regi er også velanset. I den forbindelse afvikler Oure Højskole selv træneruddannelser i samarbejde med relevante forbund, så et match kunne også være via en træneruddannelse på højskolen.

Hvad angår de personlige egenskaber, er det selvfølgelig et must, at du har lyst til at være i et miljø, hvor du arbejder med unge sportsudøvere.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi er altid interesserede i at høre fra folk, som mener de kan se sig selv på Oure og bidrage til de unges udvikling, så du er mere en velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.

Hvis du er interesseret i at høre yderligere, er du velkommen til at kontakte:

Michael Sørensen, Sportsleder
Mail: mss@oure.dk
Tlf.: 23347031
www.oure.dk

 

Indholdet på denne præsentationsside er leveret af Skolerne i Oure, der er ansvarlige for indholdets rigtighed.

Kontakt 4player

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du blot udfylde kontaktformularen. Vi vil vende tilbage til dig snarest muligt.

Du kan også se 4players team og tage direkte kontakt til en relevant medarbejder på vores kontaktside.

Har du brug for hjælp?

33 12 11 28