En fundamental del af 4players daglige arbejde er, at hjælpe elitesportsudøvere med at forberede sig til og reflektere over karriere nr. 2, så livet efter elitesportskarrieren også kan give udfordringer, arbejdsglæde og beskæftigelsesmæssig tilfredsstillelse. En af de udøvere, der undervejs i elitesportskarrieren har brugt 4player er ishockeyspiller Julian Jakobsen, der samtidigt med sin ishockeykarriere – der foreløbigt har fundet sted i Danmark, Tyskland, Sverige og på diverse danske landshold – ofte har overvejet, hvad fremtiden skulle byde på. Julian fik 1/8 2018 sit uddannelsesbevis, og er officielt finansielt uddannet og han giver i denne artikel indblik i disse tanker, status på den civile karriere og ønsker for fremtiden.